591957074

41 Uldstrømper og Træsko, laa lejrede imellem hverandre som Slagtekvæg, og langt fra at være til nogen Nytte under Belejringen gjorde de kun alle Næringsmidler dyrere. I det ved Siden af vor tidligere Bopæl i Dronningens- gade lige over for Børnehuset liggende Hus, hvori vi skulde søge Tilflugt, blev vi modtagne med den Velvillie, som den Gang saa skønt viste sig overalt; men det var tildels opfyldt med andre Husvilde og tildels af en Hob Landeværnsmænd, som maatte gøre Patronhylstre og der­ for ikke, som det øvrige Kompagni, kunde ligge i Kvarter udenfor paa den aabne Gade. Vi var glade ved samlede at kunne finde Ly i det ene Hjørne af et Tørveskur.« Dagen forløb hurtigt i Byen under Forberedelserne til den kommende Nat. Den kommanderende General delte, skønt sengeliggende, den almindelige Nød og Sorg, og traf sine Forberedelser til Natten. Fjenden havde haabet, at Borgernes og Besætningens Mod skulde være blevet knækket af den foregaaende Nats Rædsler og ventede derfor hele Dagen paa at mod­ tage Tilbud om Fæstningens Overgivelse; men intet saa­ dant kom. Modet var efterhaanden i Dagens Løb steget igen sammen med Forbitrelsen over den uhørte Volds- daad. Brandvæsenet var i god Stand og Brandfolkene opfyldt af det bedste Mod, saa meget mere som de den foregaaende Nat havde høstet Erfaring om den letteste og hurtigste Maade at slukke Ilden paa, før den endnu havde faaet rigtigt Tag. Efter en Pavse paa ti Timer begyndte da ogsaa Bom­ bardementet igen om Aftenen henved Klokken seks. Samtidigt med, at Bombardementet fra Landsiden aab- nedes, lagde de engelske Bombarderskibe sig i Stilling for ogsaa fra deres Side at kunne beskyde Byen, og fire fjendtlige Brigger nærmede sig til Grunden »Stubben«, men blev fordrevne af den danske Kanonbaadflotille, saa

Made with FlippingBook Annual report