591957074

48 gav en Skildring af Fæstningsværkernes ødelagte og umu­ lige Tilstand, og efter en lang Forhandling mødtes alle med blødende Hjerter i Erkendelsen af den sørgelige Nødvendighed at indvillige i Flaadens Udlevering og aabne Underhandlingerne paa denne Grund. Førend Middag afsendtes et Brev til General Cathcart, der meddelte ham denne Beslutning, og Underhandlingerne kom nu for Alvor i Gang. Her forestod der de danske Ydmygelse paa Ydmygelse. Havde de troet, at der endnu kunde være Tale om en blot midlertidig Udlevering af Flaaden, saa fik de nu at vide, at Kravet lød paa en Overdragelse som Ejendom, og ikke blot en Udlevering af Flaaden, men tillige af ethvert Stykke i Arsenalerne. Om at opnaa et Afslag heri var der ikke Tale. Englænderne var Sejr­ herrer og dikterede Fredsbetingelserne, og den 7de Sep­ tember undertegnedes Fredsvilkaarene af begge Magters Befuldmægtigede. Saaledes kapitulerede København 23 Dage efter, at den engelske Hær havde gjort Landgang, og Kapitulationens Vilkaar blev samme Dag gennem en Proklamation fra den kommanderende General bragt til Indbyggernes Kundskab. Samme Dags Eftermiddag besatte Englænderne under den Næstkommanderendes Kommando Citadellet og Ny­ holm. Citadellets Porte lod Fjenden lukke og Broerne blev trukne op. Den engelske Flaade blev liggende i den Stilling, den hidtil havde indtaget i Sundet. VI. Vil man danne sig et Billede af Tilstanden i og om­ kring Byen umiddelbart efter dens Overgivelse, kan man ikke gaa til nogen bedre end Thomas Overskou. Han skriver i sine »Meddelelser af mit Liv og min Tid« (Pag. 73): »Den første Dag, da det tillodes de fjendtlige Officerer

Made with FlippingBook Annual report