591957074

52 Batteri, hvorfra de congreveske Raketter var bievne ud­ kastede over Byen. Hvor de fra Byen udvandrede kom i Berøring med fjendtlige Officerer, blev de alle Vegne behandlede med Høflighed og man lod dem frit tilfreds­ stille deres Nysgerrighed. Man besaa Fjendens Batterier, der var opførte af fem til seks Alen tykke Sandsække i en Højde af fire Alen. Betragtningen af de. fjendtlige Stil­ linger var i høj Grad egnet til at bibringe de Besøgende et stærkt Indtryk af Fjendens Overlegenhed. Samtidigt med denne Udvandring fra Byen foregik der en tilsvarende Tilstrømning til Byen af Forstædernes og Omegnens Beboere, der havde Venner og Bekendte i Kø­ benhavn at besøge, eller som ønskede at danne sig en Fore­ stilling om Ødelæggelsernes Omfang. Det Syn, som mødte dem her, var sørgeligt. Foreløbig havde man nok at gøre med at slukke Ilden i de endnu brændende eller rygende Ruiner, med at rydde Gaderne for Sten og Grus eller med at udbedre Brolægningen, hvor Bomberne havde oprodet den, saa at man igen kunde komme frem. Antallet af de afbrændte Gaarde og Huse beløb sig til 305, og et langt større Antal, der angaves til 15— 1600 var mer eller mindre beskadigede. Hospitalerne var over­ fyldte med saarede, som for en stor Del døde af deres Lemlæstelser, en kvalfuld Død, medens mange af de mere velhavende Klasser blev behandlede i deres egne Huse, saa at det næsten ikke var muligt at opgive Tallet paa de for fjendtligt Skyts og ved Ildebranden omkomne. Længe efter Fjendtlighedernes Ophør vedblev man endnu at fremdrage Lig af Ruinerne. Over halvandet Hundrede Mennesker savnedes aldeles. Henved to Hundrede gamle Mænd og Kvinder omkom af Skræk, Elendighed eller Sindsforvirring, saa at man regnede de dræbtes Antal — foruden de Militæres — til omtrent 1600 og de saaredes til en 900--1000 Personer. Mandefaldet blandt de kæm

Made with FlippingBook Annual report