591957074

3 ling, der hørte under ikke-tyske Stater. Efter Kejser Na- poleons Raad tog Kronprins Frederik deraf Anledning til at inddrage Holsten som en uadskillelig Del af det danske Monarki. Helst havde han givet det Arvefølge sammen med Danmark og Slesvig; men hans Ministre fraraadede ham det, da han derved kom til at gribe vold­ somt ind i andres bestaaende Rettighed, nemlig Gottorp- ernes og Augustenborgernes, der havde Arveretten, naar den oldenborgske Mandsstamme uddøde. Og ikke mindst vilde man derved kunne komme til at fornærme Kejser Aleksander af Rusland, der var af gottorpsk Afstamning. Kronprinsen lod sig da ogsaa raade, og i den Erklæring, han udstedte den 9. September 1806 gik han uden om Spørgsmaalet om Arvefølgen, men i den Tanke, at han siden vilde vende tilbage dertil og søge at naa en frede­ lig Overenskomst med Rusland. Fra nu af udviklede Begivenhederne sig med en rivende Hast. I 1806 erklærede Prøjsen, som var drevet til For­ tvivlelsens Rand, Napoleon Krig. Lynsnart som altid, faldt Kejseren med sin Hær ind i Tyskland. Fra Berlin kom der Opfordring til Danmark om at slutte sig til Prøj­ sen og gøre fælles Sag med det mod Napoleon; men Dan­ mark holdt sig klogeligt uden for. I Dobbeltslaget ved Jena og Auerstadt knuste Franskmændene Prøjsens Hær, og Landet laa nu aabent for dem. Den ene prøjsiske Fæstning overgav sig efter den anden, og Resterne af den oprevne prøjsiske Hær tog Flugten østpaa, hvorhen Napoleon forfulgte den i Vinteren og det paafølgende Foraar. Ogsaa fra Rusland fik Danmark en indtrængende Opfordring om at slutte sig til Napoleons Fjender, og det udtaltes endog bebrejdende fra russisk Side i Maj 1807, at Danmark, hvis det havde sluttet sig til de andre Mag­ ter, vilde have kunnet kaste et Lod i Vægtskaalen og bidraget til at standse Napoleons Overgreb. Bernstorf 1