591957074

4 bemærkede i den Anledning: »Naar man i Øjeblikke som de nuværende vil formaa os til at begynde Krig med Frankrig, er det det samme som at sige: Saafremt vi blot kan vinde nok en Støtte til, den være nok saa fjærn og nok saa ubetydelig, bryder vi os kun lidt om, at Dan­ mark vover sin Tilværelse.« Den vilde ganske vist i høj Grad have været sat paa Spil, om Danmark havde lyttet til disse Opfordringer. Alligevel blev det stadig et stort Spørgsmaal, om Dan­ mark, trods al Forsigtighed, kunde undgaa at blive ind­ draget i Krigen, der omspændte saa at sige hele Evropa. Da den prøjsiske General BlUcher efter Slagene ved Jena og Auerstådt tog Flugten mod Nord, vilde han utvivl­ somt have kastet sig ind paa Holstens Grund, hvis ikke denne havde været spærret af danske Soldater. Fransk- mændene vilde have forfulgt ham her hen og et Sam­ menstød mellem Prøjsere og Franskmænd paa dansk Grund, vilde let have bragt Danmarks Nevtralitet til at vakle. Men snart viste en større Fare sig truende, mørknende Danmarks Himmel. Det var Fastlandsspærringen. Allerede længe havde Napoleon tumlet med Planen om at ville aflukke Evropas Fastland for Englænderne for at ramme dem paa den eneste følelige Maade, der stod til hans Raadighed. Allerede i 1801 havde han tænkt paa at be­ nytte Striden mellem det væbnede Nevtralitetsforbund og Englænderne til at udføre denne Plan; men den Gang havde han maattet opgive den igen. Nu da han stod som Herre over vidtstrakte Kystlande langs Atlanter­ hav og Nordsø, gjorde han Alvor deraf. I 1806 udstedte han fra Berlin sit Dekret om Fastlandsspærringen, som forbød alt Samkvem med England for Frankrigs og dets Medforbundnes Vedkommende. Om end Danmark ikke hørte til disse, laa det dog nær at vente, at Napoleon