KglVajsenhus_1927

102 Vajsenhusets Direktion og som saadanne gode Talsmænd for Stiftelsens Krav og Rettigheder i disse vanskelige Spørgsmaal. Baade Biskopperne Mun t e r , Myn s t e r og Ma r t e n s e n brød mangen Lanse for Vajsenhusets Sag og havde Kancelliet og, i hvert Fald indtil 1872, Ministeriet paa deres Side, hvad enten det gjaldt danske Bibler, som britisk Bibelselskab havde indført fra Norge, eller andre i London og senere i Kolin trykte Udgaver uden Apokryfer. Navnlig tog My n s t e r støttet af de to andre Medlemmer af Direktionen S t ema n n og H v i d t alvorlig til Orde 1843 mod Biskop F a b e r i Fyen, der havde ladet en Gave fra britisk Bibelselskab paa 1100 Ny Testamenter, tryk t i Kristiania, uddele i sit Stifts Skoler og Menigheder. Da dette var et Forsøg paa at fortrænge den reviderede danske Oversættelse, forlangte Direktionen, at Biskop Faber maatte søge at faa de skænkede Bibler tilbageleveret. Skønt Kan­ celliet gav Direktionen Medhold, fandt det dog, at dette sidste Forlangende vilde .være alt for krænkende for en Bi­ skop, og man nøjedes med at sende Vajsenhusets Stempel over til Biskop Faber med Begæring om at lade de nævnte Bibler stemple. Efter denne Afgørelse var der foreløbig Ro, men fra 1855 og de følgende Aar blev Spørgsmaalet atter aktuelt, idet Selskabet tilbød at lade det Ny Testament uden Parallelste­ der trykke i Vajsenhusets Trykkeri, dette gik Vajsenhuset ind paa; men i 1862 afslog man et fornyet Andragende fra Selskabet om at indføre norske Bibler, og samme Ud­ fald fik Selskabets Begæring det følgende Aar om at ud­ give G. T.s kanoniske Bøger uden Parallelsteder og An­ mærkninger. 1867 indgav Selskabet imidlertid en Ansøgning til Kongen om Tilladelse til at udbrede 2500 i Kolin trykte danske Bibler, der var affattet efter Selskabets Love. Tiden var nu forøvrigt blevet en anden, og Kirkemini­ steriet, under hvilket Vajsenhuset fra 1870*) var blevet hen­ lagt, spurgte nu Direktionen om, hvilken finansiel Betyd*) fra 1850 var det henlagt under Justitsministeriet.