KglVajsenhus_1927

134 udgive en Billedbibel, standset, fordi han indflettede jødiske Forklaringer i Teksten. Derimod fik Boghandler Wø l d i c he i 1874 og 1877 Til­ ladelse til at udgive en Billedbibel og Boghandler We s t ru p 1875 Tilladelse til at benytte Biblens Tekst til en Børne- bibel mod en Afgift til Vajsenhuset, hvorimod et lignende Andragende nægtedes Bog- og Stentrykker Oet i nger i 1879. Overlærer Axe l Sørensen fik derimod paa Ansøgning Tilladelse til uden Afgift at udgive de historiske Bøger i egen Oversættelse, da dette jo var et videnskabeligt Ar­ bejde, og Direktionen aldrig har villet hindre »den frie Forsknings Ret«. 1889 fik Boghandler Phi l i psen Tilladelse til at udgive en illustreret Bibeludgave mod Afgift til Vajsenhuset og paa Betingelse af, at Korrekturen blev sendt Vajsenhuset til Gennemsyn. 1902 søgte Hofboghandler Grund i Berlin og Boghandler Mar t in i Christiansfeldt om Tilladelse til at forhandle en af Pastor Johs. Clausen besørget dansk Udgave af det Ny Testamente med Illustrationer. Andragendet blev af- slaaet, idet man henviste til, at der for nylig var givet »Indre Missions Boghandel« i København Tilladelse til at foranstalte en saadan illustreret Udgave. Da »Indre Missions Boghandel« imidlertid i 1904 gav Afkald paa denne Til­ ladelse til Fordel for Firmaet Grund og Martin, blev Til­ ladelsen givet mod Afgift og paa Betingelse af, at Bogen blev trykt og forhandlet i København samt Korrektur­ læsningen foretaget af Vajsenhuset. Endelig fik Redaktionssekretær H. P. Hansen i 1909 Tilladelse til at udgive Lukas Evangeliet til Skolebrug og Boghandler Chr. Jørgensen i 1912 Tilladelse til at udgive en Pragtbibel mod Afgift. Det sidste særdeles smukke Værk maatte dog standse efter nogle faa Hæfters Fremkomst af Mangel paa et tilstrækkeligt Antal Abonnenter. Beboerne af Nørre Snede og Omegn, »de stærke Jyder«, fik i 1867 og i 1917 Tilladelse til at optrykke Vajsenhusets Bibeludgave af 1740, Christian VI ’s Bibel, mod en ganske ringe Afgift.

Made with