KglVajsenhus_1927

147 Barnet kunde stole paa, et Hjem, hvor Lydighed læres og tilegnes, thi Lydighed kan selv det fattigste Hjem bibringe sine Børn. Et saadant Hjem var en Lykke. At være hjem­ løs er en Ulykke, at flakke om som vildene Fugle, det var en Ulykke. Det var Følelsen af Ønsket om at kunne skabe et Hjem for de mange hjemløse Børn, der drev Frederik IV. til at stifte Vajsenhuset. I Begyndelsen af det 18de Aarhundrede var der en stærk Bevægelse oppe efter at udbrede Evangeliet blandt Hed­ ningerne, derfor udsendte den danske Regering Missionærer til Ostindien, Lapland og Grønland, indtil man indsaa, at vi her hjemme havde en rig Mark af Hedninger blandt de forældreløse og hjemløse Børn. For at kristne disse og gøre dem til dygtige Verdensborgere stiftedes og indviedes Vajsenhuset i Dag paa Kongens Fødselsdag for 175 Aar siden. Fra en ringe Begyndelse, under mange Kampe og mange Omskiftelser udvidede Vajsenhuset stadig sit Vel- gørenhedsværk. En vigtig Forandring blandt mange andre var det, at Børnene blev anbragt i smaa Plejehjem eller hos Slægtninge, hvorved Vanskelighederne forbundet med Kaserneringssystemet fjernedes, og, hvad der var det væ­ sentligste, Barnet fik Følelse af at leve i et værdigt Hjem, hvor de fandt Stedfortrædere for Forældre. Saa blev da denne Stiftelse i Tidernes Løb et virkeligt Hjem for mange Slægter. Mange kendte og agtede Mænd og Kvinder, Kunst­ nere, Haandværkere og Købmænd var udgaaet herfra og mindes med Taknemmelighed deres Skoletid, og hvad Vaj- senhuset var for dem efter Skoletiden, thi Stiftelsen slipper aldrig sine Elever af Syne. Stiftelsens Velgørenhedsværk omfatter alle forældreløse Børn i Fædrelandet og dets Kolo­ nier, idet enhver, »der er f ø d t i Kongens Ri ger og Lande«, kan faa Del i Understøttelsen fra Vajsenhuset igennem de forskellige Stiftsøvrigheder, hvortil der aarlig sendes en vis Pengesum til Uddeling. Der er indtil nu her­ fra støttet 2821 Vajser og 1652 faderløse. I Dag har Hs. Majestæt vist Vajsenhuset den Ære og Naade at være til Stede, et Vidne om, at Kongen ogsaa med Glæde ser paa den Gerning, der udøves af smaa og 10 *