KglVajsenhus_1927

174 af dette Hensyn kan fra Statens Side med Billighed gjores en saadan Fordring som den fremsatte. A lt dette har vist Rege­ ringen i Aaret 1828 indseet; thi der har dengang slet ikke været Tale om at bryde ind paa Bestemmelserne i Vajsenhusets Fun­ dats. Nu vilde en saadan Forholdsregel saa meget mere vække Opmærksomhed, som Vajsenhusets Organisation ikke lidet stem­ mer med de Grundsætninger, der i den sidste Tid have gjort sig gjældende, og i hvis Folge kommunale Indretningers Styrelse, saavidt det blot er muligt, overlades til Kommunens Medlemmer selv.« I Overensstemmelse med denne Udtalelse meddelte Justitsmini­ steriet under 19. April 1852, at der ingen Forandring skulde blive foretaget i den omhandlede Henseende, og paa given Foranledning af Statsrevisorerne udtalte Direktionen under 18. Okt. 1853 til Ministeriet, »at Vajsenhusets Regnskaber, baade de, der angaa Stiftelsens Indtægter og Udgifter, og de, der angaa sammes Kapitalformue, endeligen afgøres ved Direktionens Decision, og ingen Efterrevi- sion af Direktionens Resolutioner kan tilstedes, og da derhos Statskassens Tilskud til Institutets Udgifter er bestemt til en aarlig Sum, som kvartaliter erlægges, skønner Direktionen ikke, at Statsrevisorerne have at befatte sig med disse Regnskaber eller nogen Ret til at fordre sig dem overleverede«. Hermed afsluttedes denne Forhandling. Direktionens Medlemmer var dengang Biskop M ynster, Etatsraaderne Hvidt og Mollerup. Iøvrigt blev den Forbindelse, der havde været paatænkt med Døvstummeinstitutet, ved at Vaj senhusdirektionen der besatte 10 Pladser mod at afgive 700 Rd. af Statens fundatsmæssige Tilskud af 2000 Rd. til Vajsenhuset, men som længe havde været forglemt, idet Direktionen havde ophørt med at bortgive Pladserne, 1863 ogsaa i det udvortes ganske hævet, da Statens Bidrag i dette Aar til Vajsenhuset nedsattes til 1300 Rd., og de 700 Rd. direkte fra Statskassen betaltes til Døvstummeinstitutet. Da hans Kollega, Hacigen, i 1856 udtalte Ønsket om, at Kura- telet skulde være medbestemmende ved Affattelsen af det aarlige Budget, satte Mollerup sig ved en udførlig Motivering herimod og fik Medhold af Biskop M ar te n sen. Som foran anført var der i denne Periode mange vigtige Spørgs- maal til Afgørelse, hvad enten det drejede sig om Salget af Gaar- den paa Købmagergade, Apotekets Salg, Forholdet til Provinserne og til britisk Bibelselskab, intet Under derfor, at der blev rig An ­ vendelse for Mollerups gode Bistand, som han beredvilligt ydede til enhver Tid, og han konciperede saa godt som altid egenhændig de afgørende Skrivelser. Da han i 1880 indgav Ansøgning om Afsked, entledigedes han