KglVajsenhus_1927

188 K u r a t o r e r n e , hvem han vilde paalægge mere Arbejde, end de efter det kgl. R eskript fand t sig beføjet til a t udføre. Maaske denne Strid v ar Grunden til, a t W endt pludselig hører op med sin Ger­ ning. Iøvrigt havde W endt gjort U dkastet til den Opdragelsesplan, der senere vedtpges ved kgl. Anordning 1727. En anden og mere sandsynlig Forklaring paa Wendts pludselige Forsvinden findes i det af en af de første Inform atorer Schwartzkopf udgivne »Erindrings Leksikon«, hvor W endt omtales saaledes: »Paa den Tid v ar Vent ellers Hofmester hos Prins Carl og P o t og Pande i alle Ting, som hørte til P iete t; man kand ogsaa nogen­ ledes regne dens Opkomst her i L andet fra de Tider, th i Vent hernede og Lector von Vesten i Trondhjein vare de klogeste, flittigste i hele Missions-Collegio; førend H an begyndte med dette Trykkeri, var en gemeen Salmebog saa ra r og dyr, a t den tit kostede 6, 7 Mk. Jeg m aa endnu (fortælle) om den paa de T ider meget berøm te Vents Endeligt: Han stod altid i stor Naade hos Prins Carl, men han havde desuden saadan Adgang og Indgang hos Kong Friedrich den 4., a t han kunde tale med ham , n a a r han vilde, endogsaa i den Ægteskabssag med Dronning Louise.« I dette Spørgsmaal gik W endt dog for v id t og op traad te saa »heftig, stræng og Lassenisk (asketisk, efter Præsten ved den tyske Kirke, Lassenius), a t han fik Ordre til a t pakke sig inden 24 Timer.« Allerede 1721 forlod han Vajsenhuset og blev 1723 P ræ st i Kas- sel og senere Superintendent i Sorau i Nedre L ausitz; han v ar gift med Marie Margrethe Lichtenberg, deres Søn var Carl W endt, Gehejmekonferensraad, Overpræsident i Kiel og Greverne Bern- storffs gode Ven Og S tøtte. (Biogr. Leks. XV III. 384). 1721—1734. Seyr Mahling afløste W endt som Forstander og Sekretær ved Missionskollegiet. H an fortsatte som Forstander sammen med K u ra­ torerne K l ø c k e r og H e n d r i k s e n de indledede A rbejder paa Ind ­ rettelsen af Vajsenhuset. Im idlertid hengik der 6 Aar, inden Stiftelsen kunde aabnes paa Grund af Bygningens Anvendelse til andet Brug. Der v ar Vanskeligheder nok a t overvinde, bl. a. ved Anskaffelsen af Inventaret, som skulde leveres fra Ladegaarden, og først efter a t Økonomen dér havde ud sted t en A ttest for, a t Sengeklæderne, der v a r blevet b en y tte t ved Pesten 1711, v ar sm ittefri, tu rde Mah­ ling modtage dem. H ertil kom af andre Fortrædeligheder en Strid med Politimester Ernst, der ankede over, a t Mahling havde opsat nogle Pæle for a t værne Stiftelsens Fortov mod Torvebøndernes Lyst til a t køre op paa dette p aa Grund af den slette Brolægning paa Nytorv, »som laa urepareret hen og opbrudt siden den stærke Mand stod her«,