KglVajsenhus_1927

189

forøvrigt m ente Mahling, »at det vilde give Vajsenhuset ej liden Ziirliglied, 0111 Pælene blev afløst af grønne Træer, hvorom Hs. Majestæt selv vilde kunne skønne, n aar han forhaabentligt snart glædede Vajsen­ huset med sin Høje og Naadige Nærværelse«. Hvorledes Striden endte, kan ikke ses af A rkivet, men den lille Beretning giver jo for det første Meddelelse om, a t Frederik IV’s Besøg paa Stiftelsen kunde ventes, og andre Skrivelser tyd er paa, a t han ofte kom derind og tilsaa Forberedelserne og senere den færdige Stiftelse, men for det andet vidner Skrivelsen om, a t Vaj- senhusbørnene foruden Synet af det uhyggelige Skafot m idt paa Torvet fra deres V induer kunde have en fornøjeligere Udsigt til Torvebønderne og »den stærke Mand«. Angaaende Mahlings Virksomhed ved Stiftelsens Aabning 1727 og B randen 1728 er der redegjort foran, ligesom om A rbejdet for Opførelsen af den nye Bygning efter Branden, der blev indviet i April 1734. A aret før v ar Mahling im idlertid bleven Toldinspektør i Køben­ havn, senere blev han Stempelpapirforvalter og døde som E tatsraad . (Nyerup 371). 1734—1739. Andreas Hoier, Professor juris, E ta tsra ad , tillige D irektør (se disse). 1739—1771. Johan Finckenhagen. P aa Grund af de mange forskellige Embeder, Hoier havde p a atag e t sig, blev Johan Finckenhagen, der da var Landsdommer paa Sjælland, allerede 1738 adjungeret Hoier i For­ standerem bedet og tiltraad te dette fuldt ud ved Hoiers Død 1739. I henved 40 Aar havde han og hans H u stru Marie, f. Riegelsen, Bolig paa Stiftelsen, og med en sjælden Nidkærhed varetog han dennes Interesser. Det v ar ikke uden Grund, a t de ældste Forstandere havde juri­ disk Uddannelse, th i Vajsenhuset havde efter Fundatsen sin egen Jurisdiction, hvor al Uorden og Urigtighed først skulde paatales a f Forstanderen, hvorimod Undervisningen hørte til Præstens Om- raade. Til disse Forstanderens juridiske Opgaver hørte a t foretage Skifterne over afdøde Betjente, Embedsmænd og Børn saavel som Bestyrelsen af Børnenes Arvemidler. Alle disse Virksomheder faldt bort, da Hof- og S tadsretten oprettedes 1771, men var altsaa i fuld Flor i Finckenhagens Tid. Ikke blot paa dette Omraade ud ­ foldede han en trav l og for Stiftelsen saare indbringende og ny ttig Virksomhed, men han v a r tillige en ivrig Forsvarer af Vajsenhusets Skattefrihed og »Fritagelse for Byrder, af hvad A rt nævnes kan« efter Instruksens § 5.