KglVajsenhus_1927

190 Om disse Spørgsmaal herskede der megen Tvivl, og Stiftelsen m aatte ofte staa for Angreb udefra i denne Anledning; men Fin- ckenhagen var altid paa Vagt, n aar der fremkom Indsigelser. 1741 protesterede han mod, a t der afkrævedes Økonomen Afgift i An­ ledning af hans Bryllup. I de følgende Aar gjaldt det Indkvar- teringsskatten, og 1765 fik han sat igennem, a t Stiftelsen blev fri­ tag e t for G rundskat, Renovationspenge og dets Beboere for E k stra ­ skatten. 1758 nægtede han a t betale de af Magistraten krævede Konsumptionspenge, da Præsten (Lindegaard) viede en Kvinde, der i 13 Aar havde tje n t paa Stiftelsen. D irektionen gav Finckenhagen Medhold, og Magistraten tab te Sagen. Derimod blev det i 1762 i Henhold til Forordningen om E k stra ­ skatten paalagt Finckenhagen a t betale Skat af Husets Kasse for dem af Børnene, der var over 12 Aar og havde Arvemidler opbe­ varet paa Stiftelsen. Iøvrigt var der et godt Samarbejde mellem Magistraten og For­ standeren, og man kom hinanden i Møde med gensidig Velvillie dels ved, at Stiftelsen antog sig forældreløse Børn, der v ar anbe­ falet af Magistraten, og dels ved, a t denne antog saadanne Vaj ser, der paa Grund af Vanførhed, »Taabelighed eller Skarnagtighed« ikke egnede sig til a t forblive i Stiftelsen. Det indre Forhold paa Stiftelsen med en Del uheldige Lærere kunde give Forstanderen Bryderier nok, og optraad te han end sam ­ men med Præsten L i n d e g a a r d , hvis særlige Opgave det jo v ar a t holde S tyr paa Lærerne, med Strenghed, gaar der dog en m ild og faderlig Tone gennem alle hans Indstillinger og det endog over for Læreren N i e l s L y m . Da nogle ryggesløse Tiggerdrenge ude fra Byen forstyrrede Guds­ tjenesten i Vajsenhuskirken ved a t g'aa og tigge fra Stol til Stol, m aa tte Finckenhagen anmode om, a t en af Fattigfogederne nu og da mødte i K irken for a t holde Disciplin, da U rostifterne ikke var Vajsenhusbørn. Finckenliagens Gage v ar kun ringe, da han blev ansat, men 1743 fik han ved kgl. R eskript tillagt Sjette- og Tiendepenge, som fa ld t ved Stiftelsens Jurisdiktion. 1747 steg hans Løn til 800 Rdl. og forhøjedes endog 1758 til 1150 Rdl., en usædvanlig stor Gage, som im idlertid motiveredes ved de betydelige Indtægter, hans Virksomhed havde skaffet S tif­ telsen. Ved sin Ansættelse var han Kancelliraad, senere blev han J u ­ stitsraad og tilsidst E tatsraad . Da D irektionen ønskede a t optage ham som Medlem, fik han 8. Maj 1762 kgl. Udnævnelse som D irektør for Stiftelsen. 1765 fritoges han for en Del af Forstanderembedet, idet K an ­ celliraad Chr. Fr. Ursin blev ham adjungeret i Embedet.