KglVajsenhus_1927

191 Da Struensee 1771 ophævede Stiftelsen, blev Finckenhagen sat paa Vartpenge, og ved Stiftelsens Genaabning næste Aar afgik han fra begge Embeder med en aarlig Pension af 600 Rdl. sam t F ri­ bolig for sig og H u stru sam t to Døtre. Han døde 4. April 1778 i en Alder af 84 Aar; hans H ustru, der ligesom de to Dotre fik Pension af Stiftelsen, overlevede ham til 1780. 1772—1776. Christian Frederik Ursin, Kancelliraad, havde oprindelig studeret Medicin og tag e t en Licenciatgrad heri, inden han gik over til Juraen. 1765 blev han adjungeret Finckenhagen som Sekretær og For­ stander. Ved sin Embeds-Tiltrædelse fik han den Forandring ind­ ført, som gælder endnu den Dag i Dag, angaaende Regnskaberne, der hidtil v ar blevet ført under eet af Inspektionen, a t alt hvad der angik K apitalerne og de indkomne Gaver skulde forfattes af K u ra­ torerne, hvorimod de løbende Udgifter — sam t Tavlepengene — skulde opføres i Inspektionens Regnskab. E fter Kabinetsskrivelsen af 16. Oktober 1771 vikle Ursin ind­ give en P ro test direkte til Kongen, men D irektionen ansaa det for ganske betydningsløst. Da Stiftelsen genoprettedes 1772, fik han Udnævnelse som In­ spektør og Fo rstander og blev Medlem af den nedsatte Kommis­ sion, »Conferencen«, der skulde bringe Vajsenhuset paa Fode igen. Alle de hermed forbundne besværlige Arbejder synes a t have over­ steget hans K ræ fter, og da han v ar meget hypokonder, blev hans Embedsførelse en Række af Fortrædeligheder for ham og hans Omgivelser. Til Trods for den Lettelse, han havde faaet indført ved Regn­ skabsaflæggelsen, kunde han aldrig blive færdig med Regnskaberne i rette Tid, hvorfor Kuratorernes Revisionsbemærkninger blev skar­ pere og skarpere i Tonen, saa han til sidst fandt sig beføjet til at klage til Kancelliet og udbede sig Fo rtrinnet frem for Kuratorerne; heri fik han dog ikke Medhold. Hans Sygelighed gik omsider saa vidt, a t han til Tider lukkede sig inde og ikke engang vilde deltage i D irektionsmøderne, hvorfor den ene af D irektørerne, E ta tsra ad Borch, blev nød t til a t føre Direktionsprotokollen. H ertil kom, a t Lærerne viste ham ligefrem Uhøflighed, saa Præsten, Pastor Kroll, m aatte give dem en velfortjent Irettesæ ttelse. Med Hægemester, Læge og P ræ st laa han i stadig Strid, og da lian i 1776 havde luk­ ket sig inde et halv t Aar, fik han ved Paasketid Tilladelse til a t nedlægge sine Embeder med aarlig Pension af 300 Rdl. mod a t indsende sine Regnskaber til Revision; da han endnu 1779 ikke havde indleveret disse, tab te Direktionen omsider Taalmodigheden