KglVajsenhus_1927

193 Straks ved sin Tiltrædelse viste han sig som en dygtig Admini­ strato r og Regnskabsfører, der formaaede a t bringe Orden i det Kaos, U r s in havde efterladt sig; tillige havde han megen Sans for Personalhistorie og anførte i D irektionsprotokollen en nøjagtig For­ tegnelse over de Personer, der indtil da havde virket ved Stiftelsen. Skønt han begyndte sit Embede med a t udtale Ønsket om »at blive to Drenge qvit hellere i Dag end i Morgen« og udvise stor Strenghed mod en anden »skarnagtig og lumpen Dreng«, der paa Stiftelsens Bekostning var sat i Slagelse Latinskole og opførte sig slet her, hvorfor han lod ham indskrive som Husar ved Regimentet i Hørsholm, i hvilken Anledning han paa Drengens Klage m aatte forsvare sin Adfærd over for Kancelliet, var Wadum dog af Na­ tu ren mild og overbærende over for Børnene, et Forhold, der bo rt­ tog en Del af hans Myndighed og til sidst skilte ham af med Em ­ bedet. K u r a t o r e r n e gjorde saaledes det første Aar den Udsættelse paa hans Regnskab, a t ikke mindre end 200 Ruder var slaaet ud paa eet Aar, og a t a lt for mange Laase m a atte opdirkes og nye Nøgler anskaffes, sam t a t Apotekerregningen var alt for stor, eftersom W adum uden a t spørge Lægen tildelte Børnene Masser af søde Sager og derved af m isforstaaet »Faderlighed« befordrede Børnenes Hang til Slikkeri. Disse Klager havde kun en forbigaaende Betydning for W adum ; værre var det im idlertid, a t han paa Børnenes Vegne følte sig op­ fordret til a t klage over Økonomens Mad og det forargelige Eks­ empel, dennes Tjenestefolk gav Børnene. Da Økonomen, Schow, ikke tog Hensyn til Klagerne, udkom der 1787 et Skrift, under­ skrevet med det opdigtede og a tte r overstregede Navn John Kiel- sen, og W adum v ar sikkert F o rfatter eller i hvert Fald den, der havde foranlediget Skriftets Fremkomst. Skriftet blev indleveret til Førstedirektør Konferensraad Aagaard og indeholdt et alvorligt Angreb paa Læremoderen og Økonomen for Uredelighed. Under den deraf følgende Retssag, der stod paa i over et Aar, blev alle Stiftelsens Betjente indkaldte til Forhør og samtlige Vidneudsagn var nærmest til Gunst for Økonomen undtagen Wadums, der gik ud paa, a t Skriftet ta lte Sandhed. P roku rato r Top, der førte Sagen, vilde til sidst ikke afhøre W adum mere, »da hans Vidnesbyrd vid­ nede om, a t han v ar Citantens Avindsmand«. Den endelige Dom er ubekendt, men Økonomen beholdt sin Stil­ ling og m aa vel altsaa være blevet frifundet. Det betænkelige ved Sagen var im idlertid dette, a t Offentligheden blev bekendt med den Uenighed inden for Stiftelsens Mure, og a t denne mistede sit gode Rygte. Da Økonomen havde beholdt sin Plads, var W a­ dum nu i en mislig Situation over for Direktionen, hvis Uvillie han yderligere æggede ved pludselig a t afskedige Hægemester Lacour Det kgl. Vajsenhus. 13