KglVajsenhus_1927

195 W adum indsender den ene Skrivelse efter den anden i de groveste Udtryk, men disse lader Gude ganske ubesvarede, og liar heri Di­ rektionens Medhold. E fter B randen 1795 generede W adum sig end ikke for a t indsende en Beskyldning mod Gude for a t have ladet Arkivets B revskaber gaa op i Luerne — en Beskyldning Vajsen­ husets udmærkede Arkiv den Dag i Dag kan afvise med den R inge­ agt, den fortjener. Ikke længe efter Branden fand t W adum paa at indrykke i Bladene, a t Prisskrifter angaaende Vajsenhusets Gen­ opbyggelse kunde indsendes til ham til Bedømmelse, og samtidig tilbød han D irektionen sin Hjælp. D irektionen takkede for et Til­ bud, som den dog ikke agtede a t benytte, og da W adum bag Gudes Ryg indsendte et Forslag til den befalede kgl. Kommission, lod denne uden a t tage det til acta det ligge løst bland t andre Papirer »til et Skamskrift for ham selv«. Sin svigtende Interesse for sin gamle Stiftelse viste W adum i 1798 ved a t overtale den da 87 Aar gamle pensionerede Lærer ved Charitéskolen Jens Brostrup til a t kræve tilbage af Vajsenhuset 300 Rdl., som han tidligere anonym t havde skænket Stiftelsen, og da dette ikke frugtede, gentog W adum , der v ar blevet beskikket Eksekutor i B rostrups Bo, men »ikke syntes a t unde Vajsenhuset noget godt«, samme Begæring til Gude, der ikke besvarede hans Henvendelse, og senere til Direktionen, som ikke vilde tage nogen endelig Bestemmelse. Da Brostrup straks efter døde, faldt Sagen bort. Wadum døde 29. Ja n u a r 1814. (Richter, Gudes Memoirer). 1792—1810. Jacob Gude, født 3. Jun i 1754 i Kbh., Søn af H ofproviantforvalter Niels Gude og H u stru Christine, f. Due, blev S tudent 1769, cand. jur. 1773, Sekretær i Kancelliet 1776 og i Generalkirkeinspektions- kollegiet fra 1783 indtil Kollegiets Ophævelse 1792; samme Aar blev han Sekretær i Missionskollegiet og afløste Hee W adum som Forstander og Inspektør. Han var en overordentlig samvittighedsfuld og nidkær Embeds­ mand, der benyttede enhver Lejlighed til a t forsvare Stiftelsens Interesser og v an d t derved til Stadighed Direktionens Bevaagenhed og Paaskønnelse. Det faldt jo i hans Lod stadig a t virke under meget sørgelige udvortes Forhold: Branden, Bombardementet, Børnenes Udflytning til Blaagaard og paa samme Tid de evindelige Chikanerier fra Hee Wadums og de alvorlige Angreb fra Stadsfysikus Mangors Side. I sine foran ofte om talte Memoirer har han givet, som ligeledes foran anført, en fyldig Beskrivelse af disse forskellige Forhold, lige­ som A rkivet indeholder en Række vægtige Skrivelser fra ham , hvad enten det angaar Undervisningen, som efter Branden helt blev lagt 13*