KglVajsenhus_1927

22 ved Gaverne ringere, resolverede Kongen den 15. Marts 1721, a t man skulde blive ved den oprindelige Bestemmelse og indrette sig paa Nytorv. Allerede i næste Maaned — 21. April — kom der kongelig Resolution paa, a t Land- og Felthospitalets Møbler skulde gives til Vaj senhuset. Under disse Forhandlinger om Vajsenhusets Beliggenhed var der allerede kommet Ansøgning om Hjælp til nogle Vaj ser, idet Provst Chr. Wellejus i Lintrup d. 7. Septbr. 1720 indsendte en Supplik til Kongen om, at hans 3 Børne­ børn, S o p h ia , L e n e og C h r i s t i a n e S to u d , m aatte nyde nogen aarlig Hjælp saavel af Ribe Stifts Kirker som af Fyens*). Kongen resolverede den 18. November, a t de skulde indtages i Vaj senhuset, naar det kunde ske, men indtil videre skulde disse 3 forældreløse Børn hver have 3 Mark ugentlig af Vajsenhusets Kasse. Skønt disse 3 Piger, hvoraf den ene snart efter døde, aldrig kom ind i selve Vajsenhuset, men senere fik kgl. Bevilling til a t forblive hos Bedsteforældrene, ogsaa efter a t Vajsenhuset var kom­ met i Orden, kan de dog betragtes som de første egentlige Vajser af de 3637 Vajser, der hidtil er blevet stø ttet af Stiftelsen, som altsaa begynd le sit Velgørenhedsværk et halvt Aar efter det kgl. Brev af 1720. Den 15. Marts 1721 udsendte Missionskollegiet en Invita­ tion til de 3 københavnske Borgere: A b r a h am K lø c ker, N ie ls H e n d r ic k s e n og N ic o la j B u rm e s t e r a t paatage sig Vajsenhusets Kuratel. Den 10. Janua r 1723 indsendte S e y e r M a h l i n g en Fore­ spørgsel til Kongen om, hvor naar Vajsenhuset maatte aabnes. Med dette havde det dog lange Udsigter, og hertil bidrog bl. a., a t Pengeforholdene endnu ikke var blevet ordnet. Som tidligere omtalt skænkede Kongen Halvdelen af Postindtægterne i Aarcne 1721—23, beregnet til 60,000 Rdl.; da denne Sum trods gentagne Skriverier endnu ikke *) Denne Supplik endte med følgende lille Vers: »Guds Engle vogte vel Kong Friederich den Fromme,

»Som vil husvale os, der arme er og tomme. »Gud være Kongens Løn! som ej forlade vil »Os arme, som har frist den haarde Lyckis Spil.«