KglVajsenhus_1927

28

E 11 betydelig Fordel var det tillige, a t alle Ekspeditioner til og fra Vajsenhuset skulde være portofri. Børnenes U n d e r v i s n i n g og O p d r a g e ls e var Hoved­ opgaven for Frederik IV og hans Mænd. Datidens Skole­ forhold var jo yderst tarvelige, om der end var enkelte private Foretagender i Gang, som søgte a t raade Bod paa Ungdommens store Uvidenhed. ITovedformaalet for Frede­ rik den IVs Børneopdragelse var som tidligere omtalt den, a t Børnene først og fremmest skulde blive k r i s t n e Men­ n e s k e r og derfor grundig belæres om Kristendommens Grundsætninger, men han vilde tillige gøre dem til n y t t i g e B o rg e re , der kunde være godt Folk til Gavn og ikke ligge Staten til Byrde. Hans Opfattelse af Formaalet med Ung­ dommens Opdragelse og hans Opdragelsesmetode ses af Instruksens § 13 og Anordningen til Børns Opdragelse: d Saasom ellers den fornemmeste og egentlige Henseende a f disse »Vores allernaadigste Anstalter gaaer derhen, at den forladte Ung- » dom, som heraf skal have fri Underholdning, sømmelig og vel maa »blive opdragen, saa have I Eder dette, som Hoved-Værket i Sær­ deleshed, at lade være angelegen, og med største F liid og Omhue »derhen see, det disse Børn i Guds sande Frygt og den saliggiørende » Lærdom, samt udi Læsen, Skriven og Regnen grundig og vel vor- »der underviste, saaledes at Drenge-Børnene kunde blive dygtige til »at tiene hos Vores Betienlere, Købmænd og andre got Folk, eller »til at lære et Haandværk, naar de dertil have opnaaet de behøvende »Aar, og at Pige-Børnene, foruden forbemeldte Underviisning, ogsaa »kunde tilholdes at lære al toe, spinde og sye, saa og anføres til at » kaage, og at lære andre Quindekiønnet fornødne Videnskaber, »hvormed de engang i got Folkes Tieneste kunde vinde deres Brød.« For at naa dette Maal skal der ved hele Undervisningen gaas ad nye Veje, saaledes som Anordningens § 1 anviser. Denne Paragraf er i sig selv mærkelig, da den udtaler en helt moderne Opfattelse af selve Undervisningsmaaden: igennem »Klasseundervisning« a t undgaa al Udenadslæren: »Som det er en stor M isbrug ved Ungdommens Information, at »mange Børn blive tvungne til at recitere a f Bøger deres Lectioner » udenad, hvorudover en stor Deel a f dem aldrig fatter nogen ret »Kundskab og Forstand om det, som de med Møysommelighed haver »lært, mange endog i aldrende Aar med deres Uvidenhed giver til- »kiende, at de udi Skolen ingen fast Grundvold har lagt i den Lær-