KglVajsenhus_1927

48 den 4de var St. P e d e r s t y s k e K ir k e og endelig den 5te den R e ­ fo rm e r t e K ir k e ! den 6te var den benævnte W a is e n h u u s K ir k e som var kun liden og ey saa stor som den Nye nu er. NB. alle disse Kirker har jeg med mine Øyne seet brende i lysseste og skrecke- ligste Luer; Nu aller kiereste og høygunstigste Læsere! bliver vell best at jeg paa dette Sted og fortæller og beretter den herrlige og meget smucke Orden, som vor aller naadigste G lo r v æ r d ig s t e M a je s tæ t og M on a rk , den meget stoere Landsens Fader, Den Uforlignelige og mageløse K o n g e ! Kong F r ie d e r ik d en 4 d e be­ falede hvorledes med de arme Kirkeløse afbrendte Menigheder, som man med ald rette kunde kalde: De arme og forladte Faar! skulde forholdes.« E fter a t have fortalt, hvorledes det gik de andre Menig­ heder efter Branden, fortsæ tter Reiser: »hvad Waisenhuuset angik da fandt man snart goed Raad, nemlig eftersom den halve-Part blev for Ilden forskaanet, saa blef et Ride- huusz valgt til en Kirke, som var brugt tilforn for de adelige børn at lære ride. Af samme Ride-Huusz blev der indrettet Een Kirke til Waisenhuusets sanuntlige umyndige børn og andre fremmede folk af Byen som vilde høre Guds-Ord i samme, saaledes: Der blev oprejst Een stor Prædikestol af lige simple høvlede bræder, i samme maatte Præsten stige op paa en liden dog temmelig stegl Trappe, da man kunde see og høre ham overalt i Kirken. Dens Præst var den gang HEr P r o f e s s o r E w a ld , som var den allerførste og for sin store Lærdlied overmaade berømmet i sine Tider. I denne meget, af bygning slette Kirke, haver jeg hørt mangen rahr og overmaade Herrlige Prædikener og meget sød-Trøstende Guds-Ord! Thi saa slet Bygningen, saa meget Herrliger derimod var dens lærere og Sjælesørgere, den meget Dyrebare og deylige Prædikanter Hr. Professor Ewald.« I et lille Skrift »Et Par Blomster af den fromme Ung­ doms Have« i pietistisk Aand, der udkom i Anledning af »Waisenhusets Jubel-Fest den 11. Oktober 1777«, findes følgende, skrevet rimeligvis af Informator, senere Præst i Starup, S o l th a u : »Medens Ildebranden varede, kunde man ikke uden Hjertets Bevægelse se paa, hvorledes en stor Del af Børnene, ja næsten alle, laa paa deres Ansigter og raabte hjertelig til GUd, om at af­ vende den liaarde Straf, som hengte over os: hvilket de ogsaa fort­ satte, da vi allerede maatte forlade Huuset, og vort Haab, at GUd skulde skaane os, syntes ganske at være ude: Dog hørte GUd de Umyndiges Suk og Raab, og skiænkede os en Deel af vort fattige