KglVajsenhus_1927

69 hvilket Addragende U r s in ledsager med følgende: »Da nu de unge Børns naturlige Søvnagtighed om Aftenen visse- ligen hindrer Opbyggelse af en lang Forretning, hvoraf Bønholdel- sen dog er Hovedsagen; Præceptorerne ogsaa ved denne Befrielse levnes mere Tid til deres Studeringer, veed og ikke om Directionen i Hensigt dertil vil tillade Forretningens Indskrænkning til Læsning af et Kapitel i Bibelen tilligemed en og anden for Forandrings Skyld fastsat Aftenbøn, samt en kort Sang før og efter; thi tillige at forflytte Bønholdelsen fra Kirken, hvor dog adskillige fra Byen jævnligen indfinde Sig, vilde nok foraarsage al for megen Opsigt og Omtale, og for disse fattige Børn, der ere bedst tiente med at vænnes til al muelig og rimelig Haardførhed, være en ubetydelig Skaansel, allerhelst de desuden i alt for haardt Vejr pleje at holde Bøn i Spisestuen.« svarer Directionen: Accorderes paa den foreslagne Maade og udsender et Circulære til samtlige Præceptorer om at træde sammen og for­ handle om hvilke Dele af Bibelen der bør læses, og hvilke Aften­ bønner der anses for mest opbyggelige. Da Vajsenhuset efter nogle Aars Erfaring ønskede a t opgive Apotekets Drift og a t bortforpagte denne, fik det et Tilbud fra Stadens 5 Apotekere, i hvilket disse erklærede sig rede til en for alle og alle for en at overtage Forpagt­ ningen. Dette Tilbud vilde man dog ikke indlade sig paa, hvorimod Apoteket 1742 paa 10 Aar bortforpagtedes til dets hidtilværende Bestyrer Gy n t h e r fra Halle for 1000 Rdl. aarlig. Under hans Bestyrelse kom Apoteket i Anseelse og maa have indbragt ham ikke ringe Fordel, hvilket foran­ ledigede Direktionen til, da Kontrakten var udløben, ikke at forny denne, men at stille Forpagtningen til Auktion. 1753 blev J a c o b Buu s s højstbydende med 2101 Rdl., medens Gyn t h e r , der allerede 1746 ejede Løveapoteket og der døde som en rig Mand, kun bød 1200 Rdl. Inventariet vurderedes til 6000 Rdl., hvilken Sum Buuss skulde stille i Kaution, og for hvilken hans Broder Brygger Buuss gav Pant i sin Gaard paa Amalienborg. Det viste sig imidlertid straks, at den nye Forpagter havde indladt sig paa Be­ tingelser, som han ikke kunde opfylde, og at han kun for at erholde »det kære Levebrød« havde overtaget Forpagt