KglVajsenhus_1927

76 legiet endelig ophævedes 1791; 1789 befalede Regeringen, at Slutteriets Præst skulde have en Lejlighed paa Vajsen­ huset. Det Guldbergske Ministerium havde som en væsent­ lig Faktor ved Vajsenhusets Genoprettelse i denne Periode en ikke ringe Indflydelse paa Direktionens Foretagender, og Følgen heraf blev, at A r v e p r i n s F r e d e r i k ved flere Lejligheder greb ind paa en saadan Maade, at hans Ønsker maatte betragtes som en Befaling. Paa hans Foranstaltning blev der anlagt en Broderifabrik i Stiftelsen, og paa hans varme Anbefaling ansattes en Læremoder, Enken Mols, der kort Tid efter maatte afskediges paa Grund af Uredelighed. Derimod nægtede Direktionen 1775 at indtage en af Ar v e ­ p r i n s e n anbefalet Enkes Søn, da det ansaas for stridende imod Fundatsen, der fordrede Attester for begge Forældres Død. Med samme Argument afviste Direktionen Ka n c e l l i e t s Anmodning om at optage nogle »uægte« Børn, hvis Forældre levede. Paa given Foranledning afviste Ku r a t o r e r n e i 1778 Rentekammerets Forlangende om Regnskabsforelæg- gelse. Den tidligere saa stærkt hævdede S k a t t e f r i h e d tabte sin Betydning mere og mere, idet Direktionen opgav at gøre Krav paa den; det samme gjaldt P o r t o f r i h e d e n , som blev opgivet fra 1793. Spørgsmaalet om Vajsenhusets egen J u r i s d i k t i on , i Henhold til hvilken Inspektøren forrettede Skifterne efter de afdøde Betjente og bestyrede Børnenes Arvemidler, ophørte fra 1775, idet Kancelliet foranlediget ved Gaardskarlens Dødsbo henviste denne Sag til den 1771 oprettede Hof- og S t a d s r e t , og meddelte, at Børnenes Arvemidler her­ efter skulde bestyres af Overformynderierne, der havde at tilstille Vajsenhuset Renterne som Stiftelsens Indtægt. Skønt de samme Lær e r e , der var blevet afskediget 1771, atter blev antaget ved Genaabningen 1772, maatte de dog længe føle sig brøstholdne, thi først 1775 fik de den haardt tiltrængte Løn for de 1% Aar, de »ganske brødløse var sunkne i d}d} Gæld«. Der er vel næppe Tvivl om, at Bør­ nene har været glade ved at komme tilbage til Stiftelsen