KglVajsenhus_1927

77 igen, thi de havde haft det alt andet end godt under Pleje­ anstaltens »Beskyttelse«. Gu de skriver i sin Apologi 1795: Som ung Student har jeg set, og mange med mig, de til Pleje- fædre og Mødre udsatte Vajsenbørn, pjaltede og forhungrede, at gaa omkring og betle, til megen Græmmelse for Kiøbenhavns Borgere, som altid har elsket Vajsenhuset, og tror sig, som man siger at have en Sten deri; heller ikke kunne vide, hvorvidt deres egne Umyn­ dige kunne nødes til at søge Tilflugt inden Vajsenhusets Mure. For at kunne fremlægge et Vidnesbyrd foruden mit eget, har jeg tilskrevet Prof. og Dr. S c h ø n h e y d e r og han svarer: »At de fleste Børn kom tilbage i en ussel Tilstand, pjaltede, fnat­ tede og forsultne, med gulblege Ansigter og udslagne Hoveder; Ligeledes har han, da de af Børnene, som i den Tid, de var ude af Stiftelsen, bleve syge, besørgedes af Anstalten, ofte været Vidne til den slette Behandling, de i Almindelighed nød hos de fattige og usselt boende Folk, der havde dem i Kost, og erindrer han den store Glæde, Børnene havde ved deres Tilbagekomst. Der indkom i 1773 41 Ansøgninger om Hjælp fra Børn, der var blevet udsatte i Pleje, og den nylig konfirmerede Marie Pedersdatter skriver: »Jeg fattige Waysen-Pige, som afvigte Aar blev sat til Confirma- tion og har siden ingen Plads kunnet faa, men er indtil videre paa det alm. Hospital, hvor jeg nyder en Mark ugentlig, Beder under- danigst at de Høje Herrer gunstigst vilde tillægge mig endnu een Mark ugentlig af Husets Casse indtil ieg kan faa mig en skikkelig Tjeneste. Thi vi fattige Børn bleve forhen aldrig udelukte fra at nyde Got af Huuset, indtil vi fik en brav Plads; og jeg er ikke mere end 15 Aar gammel næstkommende 18. Marts. Gud velsigne De Hoje Herrer med al aandelig og timelig Velstand! Indgivet under- danigst af Kbh. 1. Febr. 1773. Marie Elsebeth Pedersdatter. Som tidligere anført var Friskolernes Inspektør Be n d i x K r ø l l blevet Stiftelsens Præst og som saadan Medlem og et meget indflydelsesrigt Medlem af Conferencen. Det var ogsaa ham, der i de følgende Aar var den, hvis Ord Direktionen særlig gav Agt paa, da Forstanderen Ur s i n var sygelig og overanstrengt af de store Byrder, der hvilede paa ham. Kr ø l l s Forslag om at gøre Vajsenhuskirken til en B ø r ne ­ ki r ke , hvor samtlige Friskolebørn skulde møde til Andagt og