ASØrstedsBetydning

9 8

modsætte sig det, selv om dette m aatte anbefale sig a f legislative Grunde. løvrigt har 0 . udviklet de andre Regler om In­ tervention ogAdcitation paa væsentlig samme Maade, som de fremstilles endnu, og navnlig fremhævet, a t begge Dele maa udføres ved selvstændige Søgsmaal, hvis Forbindelse med Hovedsagen kun er mulig, for- saavidt Cumulationsreglerne tillade det, og forsaavidt Interventus eller Adcitatus kan søges ved Hoved­ sagens Værneting, da Lovgivningen ikke hjemler noget særskilt Interventions- eller Adcitationsværneting saa- ledes som et Contrasøgsmaalsværneting. Ligeledes klarer han den processuelle Forskjel imellem det, a t en ny P a rt indtræder i Sagen (som Sagsøger eller Sag­ volder) ved Siden af de oprindelige Parter, og det, a t en P a rt afløser en af de oprindelige Parter, som træ ­ der ud af Sagen, og i Forbindelse hermed y ttre r han sig om Forstaaelsen af D. L. 1. 11 sam t om det i den tydske Proces dengang meget omdebatterede Begreb nominatio auctoris og dettes Anvendelighed i dansk Ret i en Række lærerige og oplysende Bemærkninger, der vel ikke kunne tiltrædes i alle Enkeltheder, men dog i det Væsentlige have fuldgyldig Interesse endnu. Ogsaa Begrebet litis denuntiatio, hvorom der forhen havde hersket meget uklare Forestillinger, undersøger og udvikler han saaledes, a t der ikke senere er frem­ kommet og heller ikke behøves andet og mere til Be­ lysning af det.

Den Del af Processen, som ø. har behandlet selv- stændigst og udførligst, er Bevislæren saavel i civile som i criminelle Sager. Han forenede i høj Grad