ASØrstedsBetydning

103 Loven eller ik k e 1)- Den videre Udførelse af disse Tanker gav han derpaa i en omtrent samtidig Afhand­ ling i Jur. Ark. 13 B. S. 180 ff. (fra Aaret 1807), der senere er bleven optaget i Arch. f. Retsv. 6 B. S. 211 ff., ligesom han og i kortere Form har fremsat disse Betragtninger i Skriftet om Tyveri S. 321—333 og S. 333 - 338. Han udvikler paa de anf. St., a t den juri­ diske Yished ikke kan være nogen absolut eller apo- dictisk Yished, da en saadan overhovedet ikke kan tænkes med Hensyn til Menneskelivets Handlinger og Tildragelser, der for den endelige Erkjendelsesevne al­ tid fremtræde som tilfældige og ikke som nødvendige, men a t den kun er en A rt af den almindelige histo­ riske Yished. Undersøger man imidlertid, hvad det er i den menneskelige Sjæl, der virker fast Overbevis­ ning om et tilfældigt Factum —hvorved altsaa menes ethvert Factum , der ikke for den menneskelige For­ stand fremtræder som nødvendigt — vil man befinde, a t det er flere i hinanden gribende, til en fælles For­ klaringsgrund henvisende, ved intet stridende Datum svækkede Phænomener, der, ved deres Sammenstød, 0 I Erkjendelsen af, hvor meget Retssikkerheden vilde være prisgivet, dersom den af nogle (Kleinschrod) op­ stillede Lære skulde gjælde, hvorefter dolus ikke kunde antages hos Gjerningsmanden, medmindre egen Bekjen- delse herom havdes, opstillede andre (Grollmann, Feuer- bach, Almendingen o.fl.) en Lære om, at dolus skal præ- sumeres, naar den udvortes retsstridige Handling ei be­ vist. A t herved Tiltalte udsættes for at lide Uret, og at der ikke kan gives anden Regel i denne Materie, end at Dommeren ifølge samtlige foreliggende Omstændighe­ der maa bedømme, om der er Grund til at antage Foi- sæt, er oftere paavist af 0., jfr. bl. a. St. især Lun. 2 B. S. 244.