ASØrstedsBetydning

105 udfindes, end om man betroede mere til Tribunalerne“. Han gjentager i denne Forbindelse de fra Afhandlin­ gen om Forholdet mellem Staten og Religionen be- kjendte Paavisninger af, a t det desuden ogsaa er ugjørligt a t give tilstrækkelige og i alle Tilfælde ud­ tømmende Lovregler om det juridiske Bevis. Det er i al Fald kun muligt a t opstille flere eller færre Reg­ ler, der aldrig kunne udtømme, men blot gribe ind paa enkelte Puncter. Om dette anbefaler sig ved Hensigtsmæssighedsgrunde, betegner han som yderst tvivlsomt. I en nogle Aar yngre Udtalelsex) er han dog tilbøjelig til a t mene, a t Lovene hellere bør indeholde no­ gen Ledetraad for Domstolene end efter den franske Criminalprocesses Exempel overlade Sagen ganske og aldeles til deres subjective Skjøn, og han vil derfor ikke forkaste en saadan Regel, som den, a t to troværdige Vidners paa behørig Maade afgivne enstemmige og ved in tet andet Datum svækkede Forklaring inde­ holder fuldt Bevis. Thi skjøndt en saadan Regel ikke i sig afgiver noget ufejlbarligt Kjendemærke paa Sandheden, og uagtet den ikke heller er saa bestemt, a t den udelukker Dommerskjøn i Anvendelsen, mener han dog, a t den afgiver et Sammenligningspunct, der, skjøndt ingenlunde bestem t, dog kan lede Dommeren J) Jfr. Jur. Tdskr. 9 B. IH. S. 106 8, hvor han udtaler sig i Anledning af den af mange opstillede Paastand, at det kan have sin Nytte, til Vejledning for Dommeren, at give enkelte Regler, der kunne tjene ham til Oplysning om, hvor­ vidt Lovgivningen gaaer i sit Krav til juridiskVished, og at der herved kan virkes imod, at Dommerne enten lade sig forlede til af en overdreven Skepticisme, dei ikke vil lade noget gjælde for vist, saalænge det Modsatte deraf er tænkeligt, at forkaste ethvert Bevis, eller, gaaende til den modsatte Yderlighed, lade sig nøje med enhver løs Sandsynlighedsgrund.