ASØrstedsBetydning

1 0 6

i a t bedømme de andre Beviser, navnlig Indiciebevi- set. Men det fremgaaer af hans Yttringer saavel paa dette Sted som i Ny t jur. Arch. 10 B. S. 81 ff., a t han allerede tidligt, i Modsætning til den da alminde­ lige Mening, var meget bange for a t binde Dommerens Skjøn, og a t han i denne Henseende ikke vil gaae saa v id t, som f. Ex. Feuerbach. I Kraft af denne hans almindelige Opfattelse af den juridiske Visheds Natur og Væsen anser han det for principstridigt a t nægte Indiciebevisets Tilstrækkelighed i criminelle, ikke mindre end i civile Sager, og han fremhæver stæ rk t, a t dette ogsaa vilde være meget skadeligt for Retssikkerheden, da directe Bevis ved Vidner kun sjeldent kan haves i criminelle Sager, og den dristige og forhærdede Forbryder vil være stæ rk t opfordret til haardnakket a t tilbageholde sin Tilstaaelse, naar han derved er sikkret mod Domfæl­ delse, medens p. d. a. S. Indiciebevisets Udelukkelse i Virkeligheden ikke bedre vilde betrygge den enkelte mod urigtig Domfældelse, da den Sikkerhed for hans Skyld, der opnaaes ved Indiciebevis, er ligesaa stor eller større end den, der opnaaes ved et Vidnebevis, som ikke yderligere stø ttes ved Omstændighederne D- Den danske og norske Lovgivning indeholder heller ikke noget Datum, hvoraf kan slu ttes, a t den udelukker Indicie- beviset; men der kan tvertimod paavises forskjellige Lovbud, som naturligst rnaa siges a t forudsætte Tilstede­ ligheden af denne Bevismaade. Derfor kommer 0. til det Resultat, a t Indiciebeviset kan anvendes endog i cri- ’) At 0. meget skarpt har opfattet, at Indicier ikke er et Bevismiddel for sig, men at det beroer paa indirecte eller middelbar Slutning fra det, som ved de almindelige Be­ vismidler er oplyst, og at der saaledes, foruden at det umiddelbart Oplyste kan være usandt, ved Indiciebeviset kommer den Mulighed til, at Dommeren kan slutte for­ kert, sees Eun. 4 B. S. 171—72-

Made with