ASØrstedsBetydning

107 minelle Sager, og ikke blot med Hensyn til de sub­ jective Momenter eller Biomstændighederne ved Hand­ lingen, men med Hensyn til selve det udvortes Hoved- factum 1). Denne hans Anskuelse kom til Udtryk i et Par Hof- og Stadsretsdomme fra Aarene 1807 og 1808, den ene tillige stadfæstet af Højesteret, i hvis Afsi­ gelse han deltog, og af hvilke han formodentlig var den egentlige Concipient, jfr. Arch. f. Retsv. 8 D. S. 418 og 4 D. S. 158 og 487. Men skjøndt Ingen op- traad te mod disse 0 / Anskuelser, varede det alligevel længe, inden nogen anden Fo rfatter2) her tillands ud­ ta lte sig for ovenanførte Lære, og „skjøndt man fik nogle enkelte Exempler paa, a t vore Domstole ikke aldeles indskrænkede sig til de udtrykkelig lovhjem­ lede Beviser, sees det dog af adskillige indtrufne Til­ fælde, a t de vare saa ængstelige i a t gaae udenfor disse, at Indiciebevisets Anerkjendelse savnede fuld practisk Betydning.“ Endnu i 1836 klagede den ene af Stæn­ derforsamlingerne over, a t „man, om man end ei al­ deles nægter det almindelige Indiciebevises Gyldighed, dog saa sjældent ved Retterne tillægger det fuld Virk­ ning, a t dets Anvendelighed er a t regne for saa godt 0 Yderligere Bemærkninger herom meddeler 0. i en Kritik over en Afhandling af Kleinschrod om Indiciebeviset i Straffesager, jfr. Jur. Tidskr. 14 B. 2 H. S. 64 ff. Smig. hermed Nyt jur. Arch. 10 B. S. 80 ff. 2) Bang og Larsen i Procesmaaden § 120 (fraAar 1839) mene, at Christian Y.s Lov selv ikke anseer Indicier som tilstræk­ keligt Bevis for Tiltaltes Skyld, men antage, at dette først skete ved den senere Retsudvikling, og navnlig som en Følge af, at Benægtelsesed ikke længere blev anvendt i criminelle Sager, hvorfor de ansee Fr. 30 December 1770 § 10 for et Hovedargument i denne Materie. Den histo­ riske Urigtighed af hele den Opfattelse er paavist i min ordinaire civile Procesmaade 3 Udg. S. 656 ff.