ASØrstedsBetydning

110 (lighed for a t handle paa en vis Maade i en andens An­ liggender o. dsl., maa Domstolen foretage, og for dens Forsvarlighed maa den bære det moralske og juridiske Ansvar. En saadan Analyse af Dommerens begrebsmæssige Stilling overfor det Materiale, som tilveiebringes ved Bevisførelsen, hvad enten denne besørges af Parterne selv, som i Civilprocessen, eller sker ved en af det Offentlige foranstaltet Undersøgelse, som i Criminal- processen, savnedes ganske i den tidligere Literatur, og der var ikke engang gjort Forsøg paa a t udbrede Lys over denne vigtige Gjenstand. Kun gjordes e t Par tarvelige Bemærkninger om, a t juridisk Yished ikke var det samme som mathematisk Yished, men alene en høi Grad af Sandsynlighed, jfr. Nørregaard § 1772. En nærmere Indgaaen paa de videre Følger heraf, fandt ikke Sted; der anstilledes ikke engang nogen Undersøgelse om Indiciebevisets Tilstedelighed, hvoraf nærmest maa sluttes, a t det ikke ansaaes tilstrække­ ligt til a t afgive fuldt Bevis. Og a t den re tte For- staaelse af, hvad der overhovedet kan være Gjenstand for juridisk Bevis, manglede, fremgaaer deraf, a t Nørregaard forskjelsløst nævner som Gjenstand for ju­ ridisk Bevis baade Factum og Loven, jfr. § 1769. Som et processuelt Æmne, der strax ved 0 / Indtrædelse i den practiske Dommervirksomhed fik en høi Grad af Interesse for ham, maa anføres Læren om Bevisbyrden. D „Denne Gienstand havde“ - siger han 1. c. — „hidtil kun faaet den løseste Behandling, der ei gav andet end nogle halv sande eller dog ikke nøie nok bestemte eller tilstrækkelig begrundede Al­ mensætninger, som det for endel ei engang var logisk muligt a t anvende i det virkelige Liv“. Paa den J) Af mit Livs og min Tids Historie 1 B. S. 193.