ASØrstedsBetydning

111 anden Side maatte Æmnets umaadelige practiske Vig­ tighed daglig gjøre sig gjældende ved enhver Domstol, da Sagernes Udfald idelig maatte komme til a t beroe paa, hvo der skulde føre Beviset for et omtvistet Factum. Ogsaa her møde vi et Exempel paa, hvor­ ledes 0. corrigerede Theorien ved Hjælp af Praxis. „Jeg fandt“ — siger han 1. c. —, „at Retten næsten altid kom til det rigtige Resultat, men almindelige Grundsætninger bleve ikke udtalte ved de enkelte Af- giørelser“ o. s. v. Da det nu var vigtigt baade for Theorien og for Praxis a t bringe de ledende Grund­ sætninger til klar Bevidshed, søgte 0. a t bidrage hertil ved en Afhandling (fra Aaret 1805) i Jur. Arch. 4 B. S. 94—122, i hvilken han „viste det utilfredsstillende ide af vore theoretiske Jurister hidtil fremsatte Regler, og udbredte sig over nogle fortrinlige Afhandlinger an- gaaende dette Spørgsmaal, som den tydske Literatur da havde leveret, og hvori han havde funden megen Veiledning, uden a t han dog skjønnede, a t Sagen i nogen af disse var bragt fuldkomment i det Rene“, løvrigt udtalte han „de almindelige Grundsætninger, hvortil han fandt, a t alt kunde henføres, og ledsagede dem med Henvisninger til adskillige i hin Tid afsagte Domme, der viste, a t Retten erkjendte og overholdt hine Grundsætninger, uden a t have udtalt dem i deres Almindelighed“. Senere gav 0. i Eunomia 3 B. Side 562—604, hvor han afhandler den saakaldte qvalifice- rede Tilstaaelse, en ny Udvikling af dette Æmne, der — som han siger 1. c. — er i fuld Samklang med den ældre Afhandling, men hvori dog adskilligt er skarpere fremstillet og derhos en Mængde flere Retstilfælde vedføjede, der udbrede mere Lys over Theorien. Disse Afhandlingers Betydning for Bevisbyrde­ lærens Udvikling har været meget stor. Deres Indhold er omtrent uforandret gaaet over i Bang og Larsens