ASØrstedsBetydning

gjældende, a t der ikke skal sees. paa den logiske Form, hvori Sætningen fremsættes, men a t det, naar man vil bestemme Bevisbyrden, kommer an paa, hvad der virkelig og i Naturen er et Factum. Vedblivelsen af den Tingenes Ordning, der engang bevislig har fundet Sted, er herefter intet reelt Factum; kun en Foran­ dring i hin oprindelige Tilstand fortjener i Virkelig­ heden dette Navn. Denne Theori leder altsaa bl. a. til, a t den, der paastaaer en Forandring i den beviste eller in confesso værende Tingenes Tilstand, maa føre Beviset herfor. Men 0. gjør herved opmærksom paa, at det vel er en rigtig Sætning i Bevisbyrdelæren, at naar en vis retlig Tingenes Tilstand er bevist (eller in confesso), maa det være dens Sag, der paastaaer en Forandring heri, a t føre Bevis derfor, men a t kun en ringe Deel af de Tilfælde, hvor Vanskelighed med Hensyn til Bevisbyrden opstaaer, lader sig afgjøre ved den Begel. Det er nemlig ikke .altid, a t Forholdet mellem begge Parternes Foregivende er det, a t den ene paastaaer Vedvarenheden af, den anden en fore- gaaet Forandring i en Tingenes Orden, om hvilken det er givet, a t den engang har fundet Sted. Undertiden gaa begge Parternes Paastande ud paa en forskjellig Beskaffenhed ved den omspurgte Tingenes Orden, uden 115 bart Resultat vilde udkomme ved at gjøre dette til det ene afgjørende, opstiller han desuden en Række af Præ- sumtionsregler, der formentlig ere grundede i logisk Nød­ vendighed, og udtaler tillige, at disse af den positive Lov­ givning bør suppleres ved legale Præsumtioner. Men disse Præsumtionsregler ere dels naturligvis ikke ud­ tømmende nok til at omfatte alle Livsforhold, dels i den høieste Grad vilkaarlige. Hans Theori kan, skjøndt den dog i nyere Tider er gjenoptaget, neppe ansees for andet end et sindrigt Tankeexperiment, men er uden Betydning for Opgavens virkelige Løsning. 8 ’

Made with