ASØrstedsBetydning

119 nøclt. Oplyses nu intet 0111 Maaden, hvorpaa Tilstaael- sen er afgivet, saa er det klart, a t da den Paagjæl- dende ikke har vedgaaet a t have meddelt nogen for­ bindende Tilstaaelse, kan han ikke derefter fældes“. Hvad der her gjør Udslaget i Henseende til Bevis­ byrden, synes altsaa efter Ø.s Mening a t være, 0111 der er udstedt Forskrivning, i hvilket Tilfælde denne rnaa betragtes som en selvstændig og tilstrækkelig Søgsmaalsgrund, og det maa paahvile Udstederen at skaffe Beviset, naar han vil fremføre noget, hvorfor han ikke skal være bunden ved Forskrivningen, saaledes som den lyder (jfr. ogsaa herved Sammenligningen med exceptio non numeratæ pecuniæ paa det anførte Sted). Men hvor Haandskrift ikke foreligger, og saaledes Grundsætningen om, a t dette binder Udstederen efter dets Indhold, ikke kommer til Anvendelse, synes 0. i her omtalte Afhandling nærmest a t mene, a t Bevis­ byrden med Hensyn til vitia consensus paahviler den, der vil stø tte sig paa den formentlig indgaaede Over­ enskomst. Dette er ogsaa conseqvent ifølge det af ham opstillede Hovedprincip, a t den, der gjør en Ret gjældende, skal oplyse alle de Omstændigheder, som ere fornødne til den Rets Stiftelse eller Opstaaen, og selv om man som en Undtagelse fra Reglen vil paa­ lægge den, der gjør Umyndighedsindsigelse, at føre Be­ viset for denne, i Kraft af den Betragtning, a t det er let for en Person a t skaffe Oplysning 0111 sin egen Alder, medens det efter Omstændighederne kan være meget vanskeligt for Modparten at tilveiebringe dette Bevis uden Partens Hjælp, gjælder denne Betragtning ikke her; thi det vil i Reglen ikke være lettere for den ene end for den anden af Parterne a t føre Beviset for de Omstændigheder, af hvilke det skal sluttes, 0111 Svig eller Tvang har været anvendt ved Overenskom­ stens Indgaaelse. Naar Bang og Larsen opstille en