ASØrstedsBetydning

120 modsat Lære, hvorefter Beviset i Keglen skal præ­ steres af den, der paaberaaber sig, a t Tvang eller Svig er anvendt, eller at han ei var ved sin Fornufts fulde Brug ved Retshandlens Indgaaelse, kan dette være rigtigt nok i og for sig selv, men det kan ikke stø ttes paa en logisk Deduction af, hvad der ligger i det saa- kaldte principium rationis sufficientis, anvendt paa denne Materie; thi Retserhvervelsen er ikke begrundet alene ved Ord, der ren t udvortes indeholde et Sam­ tykke, men kun ved den virkelige og bindende Villies- erklæring, og det er tvertimod en Afvigelse fra Prin- cipet om, a t den, der paastaaer Rettigheden, skal op­ lyse ratio sufficiens, naar det antages, a t den, der gjør sin Ret gjældende, kun skal bevise, hvad der „ordent­ ligvis“ udkræves til a t stifte Retten, ikke a t tale om, a t denne Adskillelse imellem, hvad der er ordentligt og hvad overordentligt, er ganske vilkaarlig; den af Bang og Larsen opstillede Lære kan ikke udbringes ved en logisk Analyse af, hvad der ligger i principium rationis sufficientis, men den maa forsvares derved, a t Retslivets og Samhandelens Tarv er bedst tjent med en saadan Fordeling af Bevisbyrden. Der­ imod er det klart, a t hvis der skal gaaes efter, hvad der kan deduceres af det nævnte logiske Princip, kan Resultatet ikke blive andet, end a t den, der gjør Ret­ ten gjældende, skal bevise a lt, hvad der fordres — baade ordentligvis og overordentligvis — til dens Stiftelse. I denne Henseende er Ø.s Udførelse af Læren i her nævnte Afhandling utvivlsomt den logisk rigtige, og, dersom dette var det ene afgjørende ved Bevisbyrdespørgsmaalets Afgjørelse, vilde han have Ret. Men Sagen er, a t Bevisbyrdespørgsmaalet ikke kan ordnes efter dette Hensyn alene1). J) Det skal dog ikke lades ubemærket, at & . i en kort efter