ASØrstedsBetydning

122 dog Praxis, som bekjendt, siden Ø.s Tid tillagt den heromhandlede Omstændighed, a t Indstævnte, sam­ tidigt med a t han vedgaaer de til hans Skade værende Facta, for hvilke ellers intet andet Bevis vilde haves, paaberaaber sig en Omstændighed, der helt eller del­ vis tjener til hans Befrielse, en vis Betydning i Hen­ seende til Beviset, og det tø r vistnok antages, a t en rigtig umiddelbar Følelse af, hvad der som Regel vil lede til det retfærdigste Resultat, heri har været ledende for Retsbrugen, jfr. min Procesmaade S. 352—53. Det er umiskjendeligt, a t 0. i Bevisbyrdelæren ikke, saaledes som paa mange andre Puncter, har gjort Skridtet fuldt ud i Henseende til a t løsrive sig fra hin Tids Tilbøielighed til a t ville opstille øverste Grund­ sætninger og opløse alle Retslivets enkelte Tilfælde ved en blot Anvendelse efter logiske Regler af dette Princip. Han er vel kommen noget bort fra den her­ skende Doctrinarisme og har corri geret den i mange Stykker ved a t øse af sin practiske Erfarings rige Fond, men han har paa dette Punct ikke helt frigjort sig for den. Han har været behersket af den da og ger til en vis Grad sammen med, at man ogsaa i Civil­ processen væsentlig opfatter Tilstaaelsen som et Bevis­ middel og ikke som en Proceserklæ ring, hvorved det af- gjøres, hvad der behøver, og hvad der ikke behøver at be­ vises. Er Tilstaaelsen kun et Bevismiddel og har den kun Virkning som saadan, er det klart, at P arten ikke kan betragtes som tilstaaende andet, være sig mere eller mindre, end han selv angiver, og man kan da ikke ret­ færdigvis benytte løsrevne Dele af hans Forklaring imod ham, men maa tage den i dens Helhed. Derimod stiller det sig anderledes, naar Tilstaaelsen betragtes som en Proceserklæring, hvorved Parten selv afgjør, hvad der kan antages uden Bevis, og hvad der kræver et saadant. Jfr. Bemærkninger om Betydningen af qvalificeret Tilstaaelsø i crimineile Sager Nyt jur. Arch. 21 B. S. 50 ff.