ASØrstedsBetydning

123 længe efter gjældende Retning i den tydske Literatur, og ladet sig forlede til a t anse det for noget, hvorfra man m aatte gaae ud som fra noget givet, a t et al­ mindeligt Princip for Bevisbyrdens Fordeling skulde og m aatte der være. Thi, som bemærket, er det ikke blot i Formen, a t han har funden sig foranlediget til at blive ved den gamle Fremstillingsmaade, men det kan neppe betvivles, a t Hensynet til den opstillede Grundsætning har ledet ham noget bort fra de Resul­ ta te r i det enkelte, som han ellers ifølge sit udmær­ kede Blik paa Retslivets Krav nærmest maatte føle sig hendraget til. Ret vilde sikkert have ført ham til en simplere, mere omfattende, og fremfor alt for ham langt bedre liggende Behandlingsmaade af Æmnet, om han havde forkastet ethvert Forsøg paa a t ordne Be­ visbyrdefordelingen efter et logisk Princip, og i Stedet derfor opstillet som Udgangspunct, at Bevisbyrden i de forskjellige Klasser af Retsforhold maatte fordeles efter de for disse eiendommelige Grundsætninger og med stadigt Hensyn til, hvilken Regel Retspleiens Øie- med bedst tilfredsstilles ved. Skjøndt Ø.s ovenomtalte Afhandlinger indeholde alle. Momenterne til en rigtig Fremstilling af Læren 0111 , hvad der kan være Gjenstand for juridisk Bevis, drager han dog ikke Conclusionen af sine egne Præ­ misser med Hensyn til Spørgsmaalet, om Retssætnin- ger ere Gjenstand for Bevisførelse i egentlig Forstand. Men han har i Almindelighed godtgjort, a t kun indivi­ duelle Facta og ikke Almensætninger lade sig bevise ved Hjælp af de processuelle Bevismidler, og en op­ mærksom Benyttelse af hans Skrifter kan ikke lade i Tvivl 0111 , a t han er paa det Klare med, a t Retssæt- ninger, forsaavidt som Dommeren ikke ex officio skal kjeiide og anvende dem, ikke lade sig i Henseende til Bevisførelsen parallelisere med Facta ellei godtgjøre