ASØrstedsBetydning

124 paa samme Maade som Facta, men a t Dommeren ved Benyttelsen af det Materiale af Oplysninger, som Par­ terne fremskaffe, maa udøve den combinerende Selv­ virksomhed, som er nødvendig ved Almensætningers og Almenbegrebers Dannelse og Anvendelse paa indi­ viduelle Facta. Udtrykkeligt udtaler 0. sig kun meget kort an- gaaende heromhandlede Gjenstand i nogle Bemærknin­ ger om Beviset for fremmed Ret, der slutte hans Af­ handling om fremmed Rets Anvendelse ved vore Dom­ stole, jfr. Eunomia 4 B. S. 161. Han stiller her yder­ lig strænge Fordringer til Beviset for fremmed Ret, saa a t der kun i ringe Grad bliver Tale om a t gjøre Krav til Dommerens Selvvirksomhed ved Udfindelsen deraf. Men det maa beklages, a t han ikke er kommet nærmere ind paa Sagen, navnlig paa det den egentlige Vanskelighed voldende Spørgsmaal, hvorledes der skal forholdes, naar det af ham fordrede, den høieste Grad af Sikkerhed givende Bevis, nemlig en Erklæring af den fremmede øverste Domstol, ikke kan skaffes, et Spørgsmaal, som det laa saameget nærmere a t gjøre sig, som den, der ved en udenlandsk Domstol skal op­ lyse dansk Ret, ikke kan gjøre det paa den Maade, da vor Høiesteret, som bekjendt, ikke meddeler Pri­ vate slige Erklæringer. Imidlertid fremgaaer det dog af det, han anfører, a t han tænker sig Beviset for de udenlandske Retssætninger ført paa anden Maade og i andre Former end det almindelige juridiske Bevis. Men han har ikke ganske frigjort sig for Parallelismen med Bevisførelsen for Facta, naar han paa dette Om- raade overfører de almindelige Bevisbyrderegler og læier, at hvor en P a rt har bevist Existentsen af en udenlandsk Lov, bliver det Modpartens Sag, dersom han gjør gjældende, a t der er ophævet eller forandret, a t føre Beviset herfor. Denne Paastand, der iøvrigt