ASØrstedsBetydning

126 om dens virkelige Sammenhæng. Først Ørsted — i For­ bindelse med Lassen — har Fortjenesten af a t have bragt Klarhed tilveie i dette Forhold og i det Hele a t have udviklet Forskjellen mellem Grundsætningerne for den civile og den criminelle Proces i mange andre Puncter, saaledes i Henseende til Læren om Bevis­ byrden, og først gjennem disse to Mænds Virksomhed i Literaturen og som Dommere er det bleven bragt til almindelig Indsigt og Anerkjendelse, a t Vedgaael- sen af et Factum i criminelle Sager kun kan komme i Betragtning, forsaavidt den fremkalder Forvisning om, hvad der i sig selv er san d t1). Men ogsaa med Hensyn til egen Tilstaaelses Virkning i civile Sager herskede der Tvivl og Uklar­ hed i Datidens Procesvidenskab ikke blot hos os, men ogsaa andensteds. Betydelige Processualister, hvis Skrifter 0. ofte benytter, f. Ex. W ebe r2) og Schnei­ der3), vilde i civile Sager ikke see andet i Tilstaael- sen end et Bevismiddel, hvis Kraft hvilede paa, at ingen kan antages a t ville lyve sig selv paa, en Op­ fattelse, der bl. a. viste sig virksom deri, a t de an- toge, a t den Tilstaaende i Beglen kunde hæve Til- staaelsens ham skadelige Virkning i Processen ved bagefter a t føre Bevis for dens Urigtighed. Andre ikke mindre ansete Proceslærere, f. Ex. Gonner4) og Grollmann5), hævdede, a t Tilstaaelsen i civile Sager maatte betragtes som et Samtykke til, a t den paa- beraabte Omstændighed maatte ansees a t forholde sig ]) Af m it Livs og min Tids Hist. 1 B. S. 291—92. 2) lieber die Verbindlichkeit zur Beweisführung im Civil- prozesse S. 7. 3) Vollst. Lehre vom rechtl. Beweise S. 52. 4) Handbuch II. S. 368. b Lehrbuch § 82 a.