ASØrstedsBetydning

131 hans Tanke; men han er vistnok gaaet noget videre, end stræng Lovfortolkning tillader, i a t tilstede det nævnte Mellembegrebs Benyttelse. Navnlig har han næppe tilstrækkeligt skjelnet mellem de Tilfælde, hvor Loven maa antages a t ville drage en skarp Grændse mellem Troværdighed og Utroværdighed, og hvor det derfor er imod Loven og altsaa utilstedeligt a t opstille Mellemgrader (f. Ex. 1. 13. 16), og — i Modsætning hertil — dels de Tilfælde, hvor saadan Hensigt ikke kan antages a t være tilstede, idet Grændsen ifølge dens Natur maa bestemmes ved et Skjøn, f. Ex. 1. 13. 15, dels de Tilfælde, i hvilke Loven egentlig kun vil stemple visse Vidner som aldeles ulovfaste, uden a t deraf kan sluttes, a t den vil erklære alle dem, der ikke ere i de angivne Omstændigheder, for fuldstændig troværdige (f. Ex. 1. 13. 19), med Hensyn til hvilke tvende Klasser af Tilfælde der vel kan være Grund til a t opstille Mellemgrader i Troværdighed. I Forbin­ delse hermed staaer, a t 0 . x) i Modsætning til den da almindelige Mening forsvarer den Sætning, a t fuldt Bevis kan tilvejebringes ved ikke aldeles lovfaste Vidners Forklaring, naar deres større Antal bøder paa Manglen hos det enkelte Vidne, eller naar deres For­ klaring understøttes ved andre Beviser; men ved Si­ den heraf gjør han opmærksom paa, a t der ikke kan gives bestemte Hegler, hverken om, hvormange disse ei aldeles lovfaste Vidner maa være for a t afgive faldt Bevis — kun a t de naturligvis maa være flere end to —, eller om hvilket Maal af andet Bevis der maa komme til for a t understøtte dem 2). 9 1. c . S . 4 2 7 ff. 9 Denne Anskuelse var iTydsklancl lang Tid om at kæmpe sig frem. Selv efter Indiciebevisets Anerkjendelse blev det betvivlet, at Bevis kunde tilvejebringes ved et nok 9 *