ASØrstedsBetydning

Betragtning opstiller 0. de samme Regler om Skjøns- mænds Habilitet som om Dommeres, idet Analogien fra disse antages a t ligge nærmere end Analogien fra Yidner. Efter en omhyggelig Fremstilling af Reglerne om Skjønsmændenes Udmeldelse, Modpartens Tilstæv- ning, Forretningens Foretagelse og Afhjemling, giver han i Afhandlingen en Undersøgelse af det dengang kun ufuldstændigt behandlede, men i practisk Hen­ seende vigtige Spørgsmaal, hvorledes der forholdes, naar nogen vil anke over en Skjønsforretning, og navnlig adskiller han her, hvad ikke forhen var sket, skarpt og tydeligt de forskjellige Tilfælde, nemlig om der ankes over Dommerens Fremgangsmaade ved Mændenes Valg eller selve Udmeldelsen, eller der an­ kes over Maaden, hvorpaa de udmeldte Mænd have udført den dem paalagte Forretning, hvorved der a tte r maa gjøres Forskjel paa, „om det er denne Forretnings Form eller dens Materie, som paaankes. Saafremt det første er Tilfældet, f. Ex. dersom Mæn- dene have afholdt Forretningen uden a t kalde de Ved­ kommende, har Dommeren i Overensstemmelse med D. L. 1. 6. 2 a t paalægge Skjønsmændene Feilens Be­ rigtigelse. Angaaer derimod Anken Forretningens Ma­ terie, kan man a tte r skjelne, om den paaklagede Feil er af den Natur, a t den kan paaskjønnes uden Hjælp af de Sagkundskaber, som gjorde Mændenes Udmel­ delse nødvendig, eller ikke. I første Fald kan det under Hovedsagen ventileres, om Besværingen ei grundet eller ikke, eller hvis det er en i oi retning, dei 141 lukkede Dommeren fra at bedømme Skjønsmændenes Re­ sultat, undtagen hvor dette helt er bygget paa techmske Grunde, kan sees ved at sammenholde Haandbog 6 B. S. 493 med det her Anførte og med Haandbog 1 B. S. 530. Se endvidere Af m it Livs og min Tids Hist. 1 B. S. 22L