ASØrstedsBetydning

152 er rigtigt a t benytte et saadant Middel som Parts Ed til Oplysning i Rettergang, og efter a t have frem­ stillet de forskjellige Maader, hvorpaa, og det forskjel- lige Omfang, hvori flere af de vigtigste fremmede S taters Love anvende Parts Ed som Oplysnings- eller Afgjørelsesmiddel — i hvilken Forbindelse det paavises, a t vor Lovgivning benytter Parts Ed i betydeligt mindre Omfang end de fleste andre Lovgivninger —, undersøges det, hvori Partsedens Natur og Væsen rnaa sættes, og hvorledes de forskjellige A rter af den maa opfattes. Her udvikler 0. nærmere den Tanke, som han allerede i Prøveforelæsningen fra 1799 gjorde gjældende, og som dengang var ganske ny, nemlig a t Sigtelsesed og Benægtelsesed ikke kunne betragtes under samme Synspuncter som Bevismid­ le r 1), men a t der bestaaer en paa vigtige Følger rig Forskjel imellem dem deri, a t Sigtelseseden vel er a t betragte som et Bevismiddel, om end af en noget ejendommelig A rt, men a t Benægtelseseden derimod ikke kan betragtes som noget Bevismiddel, ihvorvel den indirecte kan virke til a t fremskaffe Bevis, for- saavidt nemlig som den Proceserklæring, der ikke bestyrkes ved den paalagte Benægtelseseds Aflæggelse, 9 Det siges saaledes hos Nørregaard § 1828, at .Øjemedet med Parts Ed, hvorved der ikke skjelnes mellem Sigtel­ sesed og Benægtelsesed, er at tilvejebringe Bevis for de Facta, om hvis Rigtighed eller Urigtighed der tvistes, naar saadant ikke paa anden Maade kan haves, og der drages heraf den Slutning, at da Ed saaledes skal træde i andet Bevises Sted og frembringe de samme Følger, som dette, bør man tillige søge saa megen Vished om den Sværgendes gode Villie som muligt o. s. v., og i Henhold hertil opstilles i § 1829 den Regel, at den, der paa Grund af virkelig eller formodet Ufuldkommenhed i Villien ikke kan antages til Vidne i andres Sag, heller ikke kan gjøre Ed i sin egen.