ASØrstedsBetydning

155 Ved Fortolkningen af 1. 14. 6 bemærker 0., a t det, paa Grund af den foretagne Forandring i Kilden, Christian 4des Forordning 31 Marts, 1635 § 5 og st. Rec. 2. 6. 20, maa antages, a t Lovbogen omhandler to Rækker af Tilfælde, i hvilke Benægtelsesed kan an­ vendes, nemlig dels dem, i hvilke Sagens Natur det udkræver, dels dem, i hvilke vis Formodning er tilveje­ bragt af den, der skal føre Beviset. Da 0. ved den første Klasse af Tilfælde, nemlig hvor Sagen det ud­ kræver, i Parenthes tilføjer, „fordi samme ej let til­ lader a t forsyne sig med andre Beviser“ p, kunde det synes a t være hans Mening, a t Benægtelsesed kan paalægges, ikke blot, hvor vis Formodning er tilveje­ bragt, men ogsaa hvor slet ingen Formodning er fremskaffet, naar Sagen ifølge Dommerens Skjøn hører til dem, i hvilke der ikke kunde have været sørget for andet og bedre Bevis, og, udgaaende fra denne Forud­ sætning, modsiges han af nogle, medens hans Oid af andre, f. Ex. Bang og Larsen i Procesmaaden § 128 og § 129 Nr. 9, tages til Indtægt efter deres bogstavelige Indhold og anvendes til a t skabe nye Tilfælde for Benægtelseseds Anvendelse. Det kan imidlertid ved nøjere Betragtning ikke antages, a t 0. vil opstille en saa indgribende Sætning som den, a t Benægtelsesed kan paalægges, uden a t der er skaffet Formodning imod den Paagjældende, og uden a t noget Lovbud hjemler det, blot fordi det under Sagen skjønnes, at den Bevisførende ikke kunde have sørget for a t sikkre sig Beviset. Thi naar man gjennemgaaer hans paaføl­ gende Fremstilling, hvor det nærmere angives og en­ keltvis opregnes, i hvilke Tilfælde Benægtelsesed kan anvendes, uden a t vis Formodning er tilvejebragt - hvilken Fremstilling jo er den naturligste Commentar b i. c. S. 191.