ASØrstedsBetydning

156 til hans forudskikkede mere almindelige Udtalelser — vil man finde, a t 0. ikke mellem disse Tilfælde med­ tager noget eneste, hvor ikke en bestem t Lovhjemmel haves for Benægtelsesedens Paalæg, ligesom der ingen Antydning gives af, a t Benægtelsesed kan finde Sted udenfor de opregnede Tilfælde. Naar Bang og Larsen henvise til ét andet Sted, nemlig Haandbogen 2 B. S. 515 og 516, som Hjemmel for deres Forstaaelse af Ø.s Ord, maa derved bemærkes, a t han her ingenlunde ud­ taler, a t Ed kan paalægges, uden a t nogen Formod­ ning er tilvejebragt, men kun, a t man i saadanne Sa­ ger som Tyendesager kan lade sig nøje med færre Data for Sigtelsen end ellers, altsaa kan lade Mindre være tilstrækkeligt til a t skabe Formodning, og dette stø tte r han ikke alene paa Vanskeligheden af a t skaffe Bevis, men ogsaa paa disse Sagers Ubetyde­ lighed og den deraf følgende mindre Fristelse til Mened, jfr. de tilsvarende Betragtninger i Eunomia 1. c. S. 192. Det maa derfor antages, a t 0., trods en maaske altfor almindelig Udtalelse paa et enkelt Sted, dog ikke mener, a t andet eller mere ligger i 1. 14. 6 end, dels a t Benægtelsesed kan anvendes, hvor Sagen det udkræver, d. v. s. hvor Lovgivningen (ikke Dom­ merens Skjøn i det enkelte Tilfælde) har funden dette og derfor foreskrevet det, dels hvor der dog, om end in tet særligt Lovbud kan paavises, i det mindste er vis Formodning tilvejebragt af Bevisføreren, og dette er vistnok ogsaa i Hovedsagen den rigtige Opfattelse af Lovbudet1). ]) Medens Brorson ad 1. 14. 6 ikke synes at anse Benæg­ telsesed anvendelig, undtagen hvor Formodning er til­ vejebragt, maa det antages at være Nørregaards Mening jfr. § 1831, at den kan finde Sted, ogsaa hvor Dommeren finder, at Sagen ikke anderledes kan afgjøres; maaske