ASØrstedsBetydning

og 6. 18. 7 0, dernæst Fid. 14 Mai 1754 § 7 og dertil hørende Spørgsmaal angaaende dens Fortolkning og analogiske Anvendelse (exe. non numeratæ pecuniæ), endelig Frd. 29 Mai 1750 §8, med Hensyn til hvilken bemærkes, a t 0. henregner den der omtalte Ed til Be­ nægtelsesed. Alle de Spørgsmaal, hvortil de nævnte Lovbud give Anledning, forsaavidt angaaer Parts Ed, undersøges og besvares ikke blot udførligt og udtøm­ mende, men med en saadan Klarhed og Skarpsindig­ hed, a t de maa siges a t være bragte i alt væsentligt til endelig Afslutning. Det har i den lange Periode, som er hengaaet siden heromtalte Afhandling blev skreven, vist sig, a t der for Ø.s Efterfølgere ikke har været synderligt andet a t gjøre end, tildels i afkortet Form, a t sammenstille paa en anden Maade eller i en anden Orden, hvad der allerede af ham er givet. I den anden Afdeling, som er meget kort, nævner 0. en Mangfoldighed af Lovbud, i hvilke Sigtelsesed ikke, saaledes som man efter 1. 14. 7 skulde vente, fordres, naar Modparten har undslaaet sig ved a t af­ lægge Benægtelseseden; men med Hensyn til en Del af disse oplyser han, a t den nævnte Omstændighed kan forklares derved, a t Sagsøgeren ingen personlig Kundskab har om det, hvorpaa det kommer an, da det er et subjectivt Moment hos Gjerningsmanden, medens det paa den anden Side maa erkjendes, a t der blandt de nævnte Lovsteder ogsaa er en Del, i hvilke ingen særdeles Grund kan angives til, a t den subsidiære Sigtelsesed er opgivet. Paa den anden Side erindrer han om, a t der er adskillige Lovbud og der­ 9 I Forbindelse med disse omtaler 0. flere Tilfælde af Be­ nægtelsesed, som han dog selv erkjender ioi snaieie at være A rter af juramentum calumniæ, f. Ex. N. L. 5. 3. 7, D. L. 1. 13. 27, N L. 28, Frd. 4 Marts 1690.