ASØrstedsBetydning

160 iblandt forholdsvis nyere Anordninger, som opretholde Budet i 1. 14. 7 og udtrykkeligt fordre den der om­ ta lte subsidiære Sigtelsesed (1. c. S. 246—247). I den tredie Afdeling gjennemgaaes de Tilfælde, i hvilke der efter den dagjældende Lovgivning blev til­ stedet Sigtelsesed, og navnlig omtales D. L. 5. 2. 88 og hvad der, med særlig Støtte i PI. 28 Marts 1800 § 2, analogisk kan udledes af den, i hvilken Henseende det fortjener a t bemærkes, a t 0. anser dens Regel for anvendelig ogsaa ved Skadetilføjelser, der alene kunne tilregnes Vedkommende som uagtsomme. I denne Forbindelse omtales de Exempler, vi have, paa Brugen af juramentum minorationis. Men iøvrigt er dette Afsnit kort og omfatter kun faa Tilfælde, da 0. ikke vil anerkjende, a t Sigtelsesed, selv om Bevis- føreren har tilvejebragt nogen Formodning for sig,- kan anvendes, fordi Modparten ikke er i Stand til a t aflægge Benægtelsesed, eller fordi han er befunden i uop­ rigtig eller løgnagtig Procedure, men holder for, a t forsaavidt Praxis undertiden har været tilbøjelig til a t antage dette, er det ikke grundet i Loven. Efter den speciellere Angivelse af de Tilfælde, i hvilke Pa rts Ed finder Anvendelse, meddeles der en Række almindelige Bemærkninger a f megen Interesse. Fø rst undersøger 0., om Parts Ed kan anvendes i criminelle Sager. Dengang (Aar 1815) kunde dette, i al Fald tildels, endnu ansees for et aabent Spørgsmaal, idet Theoretikerne anførte Grunde for og imod, og Praxis endnu ikke havde med tilstrækkelig Fasthed afgjort Sagen. 0 . gjendriver de af Datidens Theoreti- kere anførte Grunde for, a t Benægtelsesed var ude­ lukket i criminelle Sager, idet han nærmere paaviser, a t 1. 14. 6 ifølge dens Indhold var anvendelig ogsaa i Straffesager, og a t de senere foregaaede Forandrin­ ger i Henseende til Maaden, hvorpaa Straffesager for