ASØrstedsBetydning

163 hermed hjemledes overordentlig Strafs Anvendelse paa den Mistænkte, og endelig fremhæves som et aldeles afgjørende Argument, a t danske Forordninger, der ere yngre end de omtalte slesvigske og holstenske Forordninger, gjøre Brug af Benægtelsesed i Straffe­ sager, uagtet der er Tale om større S traf end Bøder eller Konfiskation, f. Ex. Frd. 18 April 1781 § 3 og PI. 6 Juni 1788 § 2. Idet 0. saaledes mener, a t Benægtelsesed i Straffe­ sager ikke kan nægtes Anvendelighed hos os, under­ søger han endvidere, hvilken Virkning Undladelse af a t aflægge Eden maa have, og han kommer herved til det Resultat, a t uagtet det flere andre Steder er Re­ gel, a t en mindre S traf end den almindelige anvendes mod den, som kun fældes ved sin egen Vægring ved a t sværge, og ikke paa den sædvanlige Maade er lov­ lig overbevist om Forbrydelsen, kan dette ikke i Man­ gel af Lovhjemmel antages hos os os, men det maatte her være Regel, a t Lovens fulde S traf blev a t paalægge den, der nægtede a t aflægge Eden, ganske ligesom den, der var fældet ved egen Tilstaaelse. Imidlertid udviklede Praxis sig senere mere og mere bestemt i den Retning a t udelukke Brugen af Benægtelsesed i egentlige criminelle Sager, og der fore­ ligger ogsaa et Bevis for, a t dette senere er aner- kjendt af 0 , thi da det under de foreløbige Forhand­ linger om Frd. 8 September 1841 af Højesteret blev henstillet, om der ikke tillige maatte være Anledning til a t hæve Benægtelsesed i criminelle Sager, saaledes som det allerede for længere Tid siden var sket i Hertugdømmerne, blev der i de Stænderne forelagte Motiver til Anordningen, paa hvis Affattelse 0 . har havt den vigtigste Indflydelse, bl. a. bemærket, a t „der ingen særdeles Trang var til en saadan Bestemmelse, da man i en meget lang Række af Aar ikke havde i r