ASØrstedsBetydning

168 ligen begrundet deri, a t han maa have Adgang til strax a t gjøre Vidnerne sine Modforestillinger, da han, naar de engang have aflagt edelig Forklaring, ingen­ lunde har samme Udsigt til a t udrette noget under en ny Af hørelse, da de ved en saadan ville føle sig bundne ved, hvad de engang have udsagt og beediget. En vigtig Anvendelse af Læren om, a t Dommen ikke har Retskraft for andre end Sagens Parter, gjør 0. paa et andet Sted, nemlig forsaavidt han i Euno- mia 3 B. S. 557 forkaster den Lære, a t Dommeren ex officio skal undersøge Parternes Competence (den ac- tive og passive Legitimation til Sagen), og i Modsætning hertil forsvarer den Sætning, a t Parterne maa være raa- dige over disse Indsigelser ligesom over alle andre Reali­ tetsindsigelser, netop fordi Trediemand, der m aatte være den rette Vedkommende, ikke præjudiceres derved, a t Modparten gaaer ind paa a t anse den optrædende P a rt for den rette l). Læren om Procesomkostningerne var førend Ø.s Tid saagodt som slet ikke behandlet i Theorien, hvor­ imod der i Praxis naturligvis havde m aa tte t uddanne sig nærmere Regler herom. Derfor nævner 0. dette Æmne som et af dem, hvorpaa hans Opmærksomhed særlig blev henledet ved hans Dommervirksomhed, og som han paa Grund af dets store Vigtighed for Bor­ gernes Retsbeskyttelse tidligt fandt sig bevæget til a t sysselsætte sig med, jfr. Af mit Livs og min Tids Historie 1 B. S. 195—200. I hans første Arbejde over Æmnet, nemlig Af­ 0 &■ synes ikke at drage i Tvivl, at exceptio rei v. actoris incompetentis ere Realitetsindsigelser; først senere blev en anden Opfattelse ifølge en uberettiget Overførelse af tydske Procesbegreber forsøgt af Hansen i hans Proces S. 271 (fra Aaret 1837).