ASØrstedsBetydning

169 handlingen i Jur. Arch. 13 B. S. 1—45, (fra Aar 1807) kom han til det Resultat, a t A. D. W e b e r havde Ret, naar han i sit berømte Skrift „Ueber Prozeskosten, deren Vergütung und Compensation“, der kom til a t ud­ øve en saa afgjørende Indflydelse i Tydskland, gjorde gjældende, a t ifølge Sagens Natur Procesomkostnin­ gerne bør paalægges den Tabende, naar de Tvivl, der have været Gjenstand for Proceduren, alene angaae Retssætningerne og deres' Anvendelse i det forelig­ gende Tilfælde, men a t dette i sig retfærdige Resultat dog ikke kunde antages hos os paa Grund af Forordn. 23 Decbr. 1735, der formentlig hjemlede en lignende Grundsætning, som den, der til en vis Tid var antagen i den romersk-tydske Proces, nemlig a t Procesomkost­ ningerne kun kunde idømmes i Tilfælde af Trættekjær- hed (som en A rt poena temere litigantium). Derimod antog 0., a t Webers Mening, a t den Tabende skal betale Procesomkostningerne ogsaa i de Tilfælde, hvor Tvivlen under Sagen har angaaet den factiske Sam­ menhæng, ikke er rigtig, forsaavidt det læres, a t den, hvem det ikke lykkes a t føre det fuldstændige Bevis, hvoraf hans Ret er afhængig, ubetinget skulde erstatte Modparten Processens Omkostninger, hvor­ imod han billiger den anden herom af Weber opstil­ lede Sætning, a t den, der har nægtet et ham person­ lig bekjendt Factum, som ikke destomindre ved Dom­ men anses for bevist, bør udrede Processens Omkost­ ninger. Som -Medlem af Cancelliet bragte 0 . en Lov i Forslag, der senere udkom som Frd. 11 Aug. 1819, om hvis Hensigt han siger „Skjøndt denne Forordning, idet den indskrænkede Anvendelsen af bemeldte Mulet (for unødig Trætte), tillige havde for Øje a t bortrydde den Hindring, som Forbindelsen mellem Muleten og Tilsvar af Processens Omkostninger i Tilfælde, som ikke begrundede en Undtagelse, lagde i Vejen for a t