ASØrstedsBetydning

172 Enkeltheder i hans Fremstilling kan gjøres Erindringer fra et retshistorisk Standpunct; men det turde være utvivlsomt, a t Hovedtanken i ø .s Betragtning af vor Lovgivnings Stilling til Spørgsmaalet, navnlig hans Op­ fattelse af Betydningen af Frd. 11 Aug. 1819, er rig­ tig, og a t hans Afhandling heri har et afgjort Fortrin for B a n g og L a r s e n s Fremstilling; thi medens han op­ stiller det vistnok correcte Raisonnement, a t den egent­ lige Betydning af Frd. 1819 ligger deri, a t den ophæ­ ver Frd. 23 Decbr. 1735, forsaavidt denne medførte, a t Muleten for unødig Trætte altid skulde forbindes med Paalæget af Procesomkostningerne, og saaledes gjør Spørgsmaalets Afgjørelse afhængigt af Lovbogens Forskrifter, som disse under de forandrede Forhold maa forstaaes og anvendes, fremsætter Bang og Lar­ sen derimod den vistnok uholdbare Opfattelse, a t Frd. 11 August 1819 giver en ny og selvstændig Regel om Procesomkostningernes Paalæg, som fritager for a t tage Hensyn til Lovbogens Bestemmelser derom, nemlig den, a t der heri skal forholdes efter Lovgiv­ ningens almindelige Regler om Skadeserstatnings Til- kjendelse, og heraf følger, a t der bl. a. ogsaa kan gjøres den Indvending imod dem, — som O. bemær­ k e r1) — a t de ikke synes a t tillægge 1. 6. 13 nogen videre Vægt ved Spørgsmaalets Afgjørelse. Det vigtige og vanskelige Spørgsmaal, hvorledes Dommen skal afsiges, naar Retten bestaaer af flere Medlemmer, og disse ikke alle ere enige, var førend O s Tid aldeles ikke drøftet i vor Literatur. Han er hos os den første, der har skjænket det en virkelig Behandling. Dels har han paa flere Steder, f. Ex. i Jur. Arch. 26 B. S. 1 ff., imødegaaet en dengang tem ­ melig udbredt Mening, nemlig a t der burde fordres J) Af m it Livs og min Tids Hist. 1 B. S. 200.