ASØrstedsBetydning

174 havde afgivet deres Mening saa fuldstændigt og or* dentligt, som de efter hedste Overbevisning formaaede. Kun over Formalitets- og Realitetsspørgsmaalet kunde efter disse Forfatteres Mening afsondret Yotering for­ dres, saaledes a t de Dommere, der vare overstemte i Formalitetsspørgsmaalet, ikke kunde vægre sig ved subsidiært a t afstemme i Realiteten, fordi de havde stem t for Afvisning og derfor oprindeligt slet ikke ud­ ta lt sig om den. Men over Realiteten kunde der ikke affordres de Dømmende nogen subsidiær Votering, og — som det synes — mente de nævnte Forfattere, a t dette ikke blot gjaldt 0111 Skyldspørgsmaalet i en Straffesag, hvor det er almindelig anerkjendt, a t der ikke kan af kræves den, der har frikjendt Tiltalte, nogen subsidiær Votering paa Grundlag af, a t han anses for skyldig, men ogsaa om alle de forskjellige Modaliteter i en civil Sags Afgjørelse. Var Civilprocessens L iteratur før 0 s Tid mager og utilfredsstillende, gjaldt det i endnu højere Grad om Criminalprocessens. Vel havde Lovgivningen be- skjæftiget sig forholdsvis meget med denne sidste (Frd. 21 Mai 1751, 3 Juni 1796, 9Cap., 8 Marts 1799), men uagtet dens overordentlige Vigtighed blev der kun skjænket den ringe Opmærksomhed af Forfat­ terne. Den blev behandlet som et enkelt Capitel af eller Anhang til Civilprocessen1). I det Hele tage t 4) Hos Nørregaard udgjør Criminalprocessen kun et Capitel, det 38de, og der offres i det Hele 13 Sider derpaa, me­ dens der til Læren om Civilarrest alene anvendes 23 Sider.