ASØrstedsBetydning

177 Trediemand og saaledes benægter a t være kommen i Besiddelse af dem paa ulovlig Maade, erklærer, a t han ikke vil bestride den Bestjaalnes Ejendomsret til dem. I Almindelighed var man tilbøjelig til at,besvare dette Spørgsmaal bekræftende, men efter a t Hof- og Stads­ retten i et Par Tilfælde var gaaet den modsatte Vej, paaviste 0. i Jur. Maanedstid. for 1802 1 D. S. 549 ff., at en Renunciation fra Tiltaltes Side paa Ejendoms­ beviset ikke kan komme i Betragtning — ligesaalidt som en Renunciation paa Tilhjemlingseden —, fordi Tilstaaelse kun har Betydning med Hensyn til det, som er Tiltalte personlig bekjendt, og a t han derfor maa frifindes, naar Ejendomsbeviset ikke føres eller Tilhjemlingseden ikke aflægges, forsaavidt der iøvrigt ikke foreligger noget Bevis mod ham, eller han ikke tilstaaer selve Tyveriet eller Meddelagtighed i d e t1). En anden og vigtig Følge af, a t de civilprocessuelle Bevisbyrderegler og Fordringer til Bevisets Fuldstæn­ dighed ikke kunne overføres i Criminalprocessen, var ogsaa, a t det efterhaanden blev anerkjendt i større og større Omfang, a t det Bevis, der ligger i den uhjem­ lede Besiddelse af stjaalne Koster, i Henhold til de nyere og rigtigere Grundsætninger i Criminalprocessen bør kunne afk ræ ftes, selv om Tiltalte ikke kan føre et efter almindelige Regler fuldstændigt Bevis for sin Hjemmel, naar der blot tilvejebringes en nogenlunde begrundet Formodning for, a t hans Foregivende i saa Henseende forholder sig rigtigt. O. selv gaaer endog videre endnu,. idet han allerede i Skriftet Om Tyveri S. 320 (fra Aaret 1809) antager, „at man ogsaa under visse Omstændigheder kunde redde den for Tyvsstraf, der slet ingen Vidner kunde føre om sin lovlige Er- ) Se ogsaa Skriftet om Tyveri S. 312—16 samt løvrigt A f mit Livs og min Tids Historie 1 B. S. 202. A. S. Ørsteds Betydning.

Made with