ASØrstedsBetydning

178 hvervelse cif de i lians Værge fundne stjaalne Ting, naar han nemlig har brugt en aldeles aaben Frem- gangsmaade under sin Besiddelse saavel i Almindelig­ hed, som efter a t det var bleven bekjendt, a t Tingen skulde være stjaalen“, og som Begrundelse herfor an­ føres, a t „her ere de Grunde, hvorpaa Lovens almin­ delige Bud om uhjemlet Besiddelse er bygget, uan­ vendelige, og den Sigtedes Uskyldighed endog rimeligere end hans Skyld“. Om der end fra et rent Lovfortolk- ningsstandpunct kan være betydelig Tvivl, om det la­ der sig forsvare saaledes a t frafalde Fordringen paa, a t den Tiltalte, for a t opnåae Befrielse, /fekal kunne opgive Hjemmel og i al Fald til en vis Grad skaffe Formod­ ning for Rigtigheden heraf, er det sikkert, a t Udvik­ lingen er gaaet i den af 0. betegnede Retning, og a t Praxis var inde paa denne Yej, allerede førend den Synsmaade, hvorefter Tiltalte bør frifindes, selv om han ikke kan oplyse sin Hjemmel, naar andre Om­ stændigheder svække det i den uhjemlede Besiddelse liggende Bevis, fik udtrykkelig S tø tte i Frd. 8 Sept. 1841 § 6. Overhovedet er 0. den første, der i vor L iteratur har givet Læren om det extraordinære Tyvsbevis en videnskabelig Behandling, og det bør fremhæ­ ves, a t her foreligger et af de Tilfælde, i hvilke hans practiske Dommervirksomhed, ved a t give ham Stoffet til Overvejelse og til Kritik af ældre Meninger, har sat ham i Stand til a t bringe Theorien videre og berigtige gængse Vildfarelser. Efter som Indledning a t have udførlig drøftet det dengang for tvivlsomt ansete Spørgsmaal, om nogen kunde fældes for Tyveri efter egen Tilstaaelse, naar ingen Ejer af de stjaalne Koster kunde udfindes1), og efter a t have paavist, a t denne J) Om Tyveri S. 274-287.