ASØrstedsBetydning

179 Fordring hverken ifølge Sagens Natur eller vor posi­ tive Lovgivning er grundet, gaaer han over til a t be­ handle de enkelte Bestanddele af det extraordinære Tyvsbevis1). Forsaavidt angaaer Beviset for Tiltaltes Besiddelse af de stjaalne Koster saavelsom for Be- stjaalnes Ejendomsret og Eeqvjsiterne til Tilhjemlings- eden, kan det siges, a t Ø.s Fremstilling i alt væsentligt maa gjælde endnu den Dag i Dag, og a t han, ledet af sin practiske Erfaring, har peget paa alle de' Puncter, om hvilke der er Anledning til særligt a t bemærke noget, ligesom han ved disses Behandling fremdrager mange vigtige almindeligere Synspuncter. Hvad den negative Betingelse for Tyvsbevisets Yirksomhed an­ gaaer, nemlig a t Tiltalte ikke kan bevise sin Hjemmel, har 0., som ovenanført, maaske tilladt sig en noget friere Behandling af Lovgivningens Bud, end der kan brin­ ges i Overensstemmelse med rigtige Fortolknings­ grundsætninger, men dog upaatvivlelig herved gjort den criminelle Betspleje en væsentlig Tjeneste og ind- slaaet en Yej, der nødvendigvis maatte godkjendes af Lovgiveren, saasnart han overhovedet kom til a t røre ved dette Æmne. Thi til Trods for, hvad der af I. E. L a r s e n fra det legislative Synspunct anføres til Forsvar for Fordringen paa, a t Tiltalte skal godtgjøre eller dog sandsynliggjøre sin Hjemmel, lader det sig ikke bestride, a t en Bevisregel, ved hvis Anvendelse Dom­ stolene jævnlig kunne nødes til a t fælde den, om hvis Uskyldighed de ere fuldkomment overbeviste, ikke er holdbar, og a t den under den Udvikling, Criminal- processen i nyere Tid har faaet, aldrig vilde kunne forsvares ved en Henvisning til, ar den Paagjældende dog kun falder som OiTer for sin egen Uforsigtighed eller Ulydighed mod de Lovbud, som kræve, a t man 9 Om Tyveri S 289 ff. 12 *